• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
11. marts 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

YouTube-stjernen Alexander Husum gæster Andeby

 

​Vi kender ham som Anders And – men på JuTrut hedder han Matr0s313

 

Flere og flere har stået over for dilemmaet: Skulle man forsøge at blive en berømthed på internettet? I Anders And & Co. nr. 11, som er på gaden den 12. marts, siger Anders And højlydt ja til dette spørgsmål, og snart kæmper han en intens kamp for at blive JuTrut-stjerne. Undervejs får han afgørende inspiration fra Alex H – den andeficerede udgave af den danske YouTube-stjerne Alexander Husum.

Anders And er træt af sit dødkedelige arbejde for Onkel Joakim. Da han en dag løber ind i den altid heldige og nyligt berømte Fætter Højben, indgår de to et væddemål om, hvorvidt Anders kan blive rig og berømt på en uge.

Ungerne ved, hvad der skal til: Han skal blive videoblogger på JuTrut! Nærmere betegnet foreslår de, at han skal filme sig selv på de fabrikker, som Onkel Joakim sender ham rundt til for at inspicere nye produkter.

Rip, Rap og Rup introducerer ham til JuTrut-stjernen Alex H, og først synes Anders, at det er spild af tid at være videoblogger. Men efter en snak med Alex H, indser han at den korteste genvej til berømmelsen er via alverdens tossede stunts.

Alting går lovende for Anders, der er klar til at erhverve sig sin status som JuTruts nyeste stjerne – men vil han virkelig vinde væddemålet over Højben og hans ulidelige held?

Alexander Husum: ”En barndomsdrøm, der går i opfyldelse”
​
Alex H er naturligvis den andeficerede udgave af virkelighedens Alexander Husum, der er en af Danmarks helt store YouTube-stjerner. Han har mere end 380.000 følgere, og adskillige af hans videoer er blevet set flere millioner gange. Alexander poster alt fra videoblogs til pranks, udfordringer og sange, og han er højt elsket af sine ualmindeligt mange fans.

Selv er Alexander livslang fan af Anders And-bladet, som i sin tid hjalp Alexander med at lære at læse. Således er han stærkt begejstret for nu at indgå i en historie i andeficeret udgave:

”Det er kæmpestort! Det er en barndomsdrøm, der går i opfyldelse, og det føles helt surrealistisk. Jeg er stor tegneseriefan og har læst Anders And-bladet hele livet. Jeg læser det stadig, og så sent som i juleferien udvidede jeg min samling af Jumbobøger!”

To universer, der smelter sammen
​
Gitte Hoffmann Hansen er marketingchef hos Egmont Publishing, der udgiver Anders And & Co., og hun er ligesom Alexander Husum begejstret for YouTube-stjernens medvirken i Anders And-bladet:

”Anders And & Co. er det klassiske blad, som bliver ved med at fænge hundredetusindvis af Danmarks børn og unge – og det er det samme, som Alexander Husum gør, blot på en helt anderledes digital platform. Nu smelter de to universer sammen, og resultatet er en stærkt underholdende historie om alt det, man kan komme ud for, hvis man ligesom Anders er lidt for ivrig efter blive berømt!”

Anders And & Co. nr. 11 er på gaden den 12. marts.

Kilde: HAVE

 
 
 
 
 
Next Post

Boligsituation i Aalborg skulle vendes på messe Cannes - bekymringer om coronavirus aflyser

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.