Nyt blogindlæg fra vildmarken – “Mit grej er ikke dit grej”

“Mit grej er ikke dit grej” 

Et vigtigt overlevelsesprincip, som jeg ofte deler med mine kursister og andre der nørder i overlevelse det er, at fremme de individuelle løsninger.
Når jeg tager folk med ud i naturen, ser jeg mig selv som en inspirator og bestemt ikke som en direkte løsningsautomat. Jeg betragter mig selv, som specialist i min egen færd og med et bredt kendskab til muligheder for at udnytte naturens ressourcer baseret på et simpelt mind-set og en let oppakning. For noget jeg med sikkerhed kan sige det er, at når du får brug for at overleve og lempe på opbakningen under svære vejrlige forhold og hårde distancer, så er det aldeles praktisk at kende sig selv, sit grej og grejets eminente anvendelsesmuligheder. Samtidig er der kun én i disse ekstreme situationer at pege fingre ad, når oppakningen slår fejl – og det er dig selv.

Jeg ser mange forskellige, dedikerede og helt nye friluftsmennesker ofte starter med at teste sig selv af i både dyrt og meget avanceret påklældning og grej til deres første vildmarks-eventyr. Men en særlig ting jeg også har observeret er, at mange ofte ender et helt andet sted end der hvor de startede. Man kan godt spørge til råds, men i sidste ende afhænger det af at få både påklædning og grej prøvet af, og det tager tid.

Efterhånden som man får mere erfaring med både sig selv og sin færden i naturen finder de fleste frem til deres egen stil.  En oppakning er baseret på personlige valg og detaljer der fra tur til tur bygger på et helt særligt kendskab til egne behov, foretrukne løsninger og naturens mange muligheder. Fordi når først man komme ud og kommer i gang bliver bevidstheden om de mere primitive og kreative løsninger meget større. Det er både udfordrende og sjovt at opdage, at man kan nøjes med en mere simpel opbakning og bevæge sig ud af den sikre comfortzone og fx skære ind til benet. Det er jo trods alt dig selv, der skal slæbe alt det der i sidste ende ikke tjener noget større formål. Heri ligger der hele tiden en proces med et udviklingspotentiale og prioritering, som man gradvist kan udfordre sig selv på.
Det gælder sig både i store og små eventyr, men i lige så høj grad hverdagen. For det man opdager i vildmarken det er, at der i virkeligheden skal så lidt til for at skabe tilfredshed og personligt velvære.