• Indsend nyhed
søndag 8. februar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
1. november 2019
in 112
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Var du i Skagen omkring d. 26. oktober – Politi søger nye vidner i Klitsag

 

Nordjyllands Politi har hele ugen efterforsket massivt i sagen om et ødelagt klitområde i Skagen, der blev anmeldt til politiet 27. oktober 2019 – og nu søger efterforskerne aktivt efter vidner på ét konkret tidspunkt.

Efterlysningen efter nye vidner drejer sig om, hvorvidt nogen borgere i området omkring Frederikshavnsvej og omkring Shell, Højensvej 60, 9990 Skagen, har set en gummiged eller et lignende køretøj, der eventuelt er blevet transporteret på en blokvogn. Politiet er særligt interesseret i at få oplysninger fra borgere, der måtte have set noget i tidsrummet lørdag 26. oktober cirka mellem kl. 03.00 og 06.00.

”Har man oplysninger til os, så skal man straks ringe på 114 – så sidder vi klar ved telefonerne,” siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen.

Efterforskning fortsætter

Vicepolitiinspektøren tilføjer, at politiet aktivt går ud og søger nye vidner i netop dette tidsrum, fordi politiets efterforskningsarbejde har fastlagt, at i hvert fald en person har observeret en gummiged på et blokvogn i området.

”Men vi har ikke mulighed for at udtale os om yderligere detaljer om sagen – det er af hensyn til at beskytte vores efterforskning, som jo stadig foregår på fuld tryk,” understreger John Lamp Henriksen.

Politiets efterforskning i sagen fortsætter hen over weekenden og i næste uge. Nordjyllands Politi har derfor ingen nye oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt. Politiet udsender relevant information i sagen, når den foreligger.

Kilde: Nordjyllandspoliti.dk

 
Next Post

Tænd lys for hjemløse i Aalborg

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.