• Indsend nyhed
torsdag 21. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
21. maj 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ny charterrute fra Aalborg Lufthavn sender nordjyder direkte til den albanske riviera

Ny charterrute fra Aalborg Lufthavn sender nordjyder direkte til den albanske riviera

 

Onsdag morgen blev en helt ny charterdestination officielt indviet i Aalborg Airport, da de første passagerer satte kursen mod Saranda i Albanien i samarbejde med Apollo Rejser.

Indvielsen blev markeret med både tale, rød snor og vandportal, mens morgenfriske rejsende blev forkælet med kaffe, brunsvigersnurrer og lokale specialiteter, inden flyet lettede mod sydens sol og varme.

Den nye rute giver nordjyderne direkte adgang til den albanske riviera, som de seneste år er blevet et stadigt mere populært rejsemål blandt danske ferierejsende.

Lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen glæder sig over den nye destination fra Aalborg.

– Det er til stor glæde, at vi i dag kan sende de første gæster afsted på den nye charterrute til Saranda sammen med Apollo Rejser. Albanien er en destination, som mange danskere for alvor er begyndt at få øjnene op for, og med direkte adgang fra Aalborg Lufthavn gør vi det både nemt og bekvemt for nordjyderne at rejse mod sol, varme og nye ferieoplevelser, siger han.

Sol, strand og middelhavsstemning

Saranda ligger ved Det Ioniske Hav og er kendt for sine klare badevande, hyggelige strandpromenader og autentiske middelhavsstemning. Området tiltrækker især besøgende, som søger en kombination af strandliv, kultur og naturoplevelser.

Samtidig giver destinationen mulighed for at opleve et Albanien, som fortsat opleves mere autentisk og mindre turistpræget end mange klassiske middelhavsrejsemål.

Ruten flyves med det danske flyselskab Airseven direkte fra Aalborg til den græske by Ioannina. Herfra fortsætter gæsterne videre til Saranda eller til de græske ferieområder Parga, Paleros og Sivota.

De græske destinationer har allerede været populære blandt nordjyderne de seneste år, og med tilføjelsen af Saranda får rejsende nu endnu flere muligheder for ferieoplevelser ved Det Ioniske Hav.

Hos Apollo Rejser ser man også store muligheder i den nye destination, hvor kombinationen af direkte afgang fra Aalborg og nye rejsemål skal gøre det endnu mere attraktivt for nordjyderne at vælge charterferien direkte fra lokalområdet.

Kilde og Foto: Aalborg Lufthavn

 
 
 
 
 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.