Aalborg i Rødt:
Magasin går all in på festlighederne
Den 4.-6. september slår Magasin i anledning af Aalborg i Rødt dørene op til et rødt univers med snacks og drinks, sjove aktiviteter og ikke mindst magiske tilbud.
Den festlige begivenhed Aalborg i Rødt nærmer sig, og i den anledning er der mange gode grunde til at besøge Magasin, som inviterer indenfor til en masse sjove og spændende aktiviteter.
Den 4.-6. september slår Magasin dørene op til et rødt univers, hvor der vil være mulighed for at nyde rosévin på tagterrassen, smagsprøver fra Lagkagehuset og røde is fra Is á Bella, og der vil blive uddelt røde popcorn og balloner på 2. sal. Den røde farve vil også følge Magasins personale, der vil være klædt i rødt på dagene.
Heldige gæster kan desuden se frem til at modtage skønne goodiebags med gourmetprodukter fra Nicolas Vahé, og der vil være mulighed for at møde Magasins personlige shoppere, få lagt røde negle helt gratis og vinde et gavekort på 1.500 kroner.
Shoppeglade aalborgensere får også rig mulighed for at gøre en god handel, da der i forbindelse med Aalborg i Rødt vil være Magiske Dage i Magasin med besparelser på 20-50 procent på tusindvis af mærkevarer indenfor bolig, fashion, accessories, sko og meget mere.
– Vi glæder os rigtig meget til at byde vores kunder velkommen til nogle hyggelige og indholdsrige dage. Aalborg i Rødt er en vigtig begivenhed i Aalborg, hvor byen samles til én stor fest, og i Magasin støtter vi med glæde op om den gode stemning. I år har vi mange sjove aktiviteter og gode tilbud, som vi ser frem til at præsentere for vores kunder, siger Tina Mikkelsen, der er Store Manager i Magasin Aalborg.
Tilbuddene i forbindelse med Magiske Dage gælder fra torsdag den 3. september til og med søndag den 6. september.
Kilde: Magasin i Aalborg