• Indsend nyhed
onsdag 11. februar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
26. august 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ny bog går tæt på livet i en lille by i Nordjylland i 1950’erne

Ny bog går tæt på livet i en lille by i Nordjylland i 1950’erne

 

Livet i landsbyen i 1950’erne

Næsten alt har i flere måneder i foråret været meget anderledes, end det normale liv i Danmark. Det husker vi. Husker du også det anderledes liv i Danmark i 1950’erne? Eller er du måske for ung til at kende 50’erne, og derfor har lyst til at læse om livet dengang?

Få beskrivelsen af hvordan livet formede sig for en dreng i en lille landsby i Vendsyssel. Dengang hvor vi få år tidligere var kommet ud af anden verdenskrig, og hvor pengene var små. De fleste arbejdede fortsat i landbruget, og der var langt mellem bilerne. Når sygdom opstod, så skulle medicinen hentes på apoteket, og her blev den fremstillet af personalet til netop din recept fra lægen. Det var længe før næsten al medicin kom fra de store danske medicinalfabrikker eller fra dem ude i Europa. I dag kommer en stor del af råvarerne til medicinen fra Indien og Kina.

Danskerne kom gennem de stramme tider i 50’erne, og meget ændrede sig i det årti. Lønningerne blev større i 60’erne, landbrugets andel af arbejdsstyrken mindre, og snart gjorde øget velstand det muligt for mange at bygge et lille sommerhus også deroppe i Vendsyssel ud mod Vesterhavet.

Den udvikling beretter bogen “Drengeliv blandt apotekerkrukker” om. Forfatteren, Steen Rabing, boede med sine forældre i 50’erne i landsbyen Saltum. Hans far var byens apoteker i årene 1951 til 61. Saltum ligger tæt på klitområdet mellem badebyerne Løkken og Blokhus, som gennem de følgende årtier oplevede en eksplosion i byggeriet af sommerhuse. Den fandt sted, mens egnens landbrug ændrede sig markant fra især mindre gårde med mange ansatte til få større gårde med næsten ingen ansatte. I de samme år bukkede landsbyens mange butikker under, fordi bilerne trak kunderne til lidt større nabobyer eller butikscentre i Aalborg og Hjørring.

Dengang i 50’erne var hvert andet eller hvert tredie hus på den lange hovedgade en butik eller en lille håndværksvirksomhed. Men udviklingen betød, at kun et par stykker overlevede. Forfatterens nabo, den ene lille gamle købmand blev til gengæld til et meget stort supermarked i kraft af de mange sommerhusejere og turister, som Vesterhavet trak til Jammerbugten.

Bogen giver Steen Rabings beskrivelse af barndommen i Saltum, legeårene med kammerater, skoleårene i både den lille, gamle landsbyskole og den nybyggede centralskole, det frie liv på fodboldbanen og de første små fritidsjobs. Hans drengeår foregik på landsbyapoteket, som var en af byens største arbejdspladser. Netop fordi stort set al medicin blev fremstillet på stedet, og den tids produktion fortæller bogen også om, mens billeder fra dengang støtter læserens oplevelse af livet i en landsby i 1950’erne.

Bogen udgives på forlaget Marehalm i kommission hos Underskoven.dk, hvor fra den kan bestilles af boghandlere og private. Bogen er på 253 sider, og den koster 250 kroner. Den udkommer 26. august.

 
Next Post
Nordjyske Revision+ har travlt – udvider partnerkreds i både Storvorde og Nibe

Nordjyske Revision+ har travlt - udvider partnerkreds i både Storvorde og Nibe

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.