• Indsend nyhed
mandag 12. maj 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
5. juli 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Fra mandag d. 8. juli indsnævnes Limfjordsbroen i 5 uger

 

Limfjordsbroen indsnævres 8. juli – 11. august pga udskiftning af slidlag og fuger

Det anbefales at benytte tunnelen hvis dette er muligt
I perioden 8. juli 2019 – 11. august 2019 gennemføres der vejarbejder på Lim-fjordsbroen, som reducerer kørebanerne fra fire til to spor. Som noget helt ekstraordinært, sættes skiltningen af vejarbejdet først op lørdag den 6. juli. Det skyldes, at der i forbindelse med The Tall Ships Races i forvejen etableres ekstra skiltning med information til trafikanter om lukning af Limfjordsbroen fredag 5. juli, når Danmarks største fyrværkeri skydes af fra Limfjordsbroen.
Afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen Henrik Jess Jensen forklarer:

– “Fredag den 5. juli kl. 23.15 affyres det største fyrværkeri på dansk grund nogen-sinde. Fyrværkeriet fyres af fra Limfjordsbroen og i den forbindelse skiltes med, at broen er afspærret i tidsrummet kl.18.00 – 1.00. For ikke at forvirre trafikanterne unødigt, opsættes skiltningen om de kommende vejarbejder på Limfjordsbroen – som går i gang mandag – først i løbet af lørdagen den 6. juli. På den måde undgår vi en ‘skilteskov’, som vil forvirre trafikanterne. Vi beklager naturligvis de gener, som vejarbejderne og den forsinkede skiltning vil medføre for trafikanterne”, slutter Henrik Jess Jensen.
Mere om vejarbejdet på Limfjordsbroen 
Arbejdet på Limfjordsbroen omfatter udskiftning af belægning på kørebaner, fortov og cykelsti samt udskiftning af broens fuger. Der arbejdes kun på den nord-østlige side af broen i området fra klapfaget til landfæstet i Nørresundby.

I forbindelse med arbejdet vil antallet af kørebaner blive reduceret fra fire til to, så  der kun er én kørebane i hver kørselsretning. Det må derfor forventes, at der i forbindelse med arbejdet vil opstå kødannelse ved passage af broen. Det anbefales, at bilister i videst muligt omfang benytter Limfjordstunnelen.

 

Arbejdet gennemføres i sommerferieperioden, hvor der erfaringsmæssigt er langt mindre trafik i myldretiden. Det vil derfor være muligt for bilister at benytte Limfjordstunnelen uden dette vil give anledning til kødannelse ved tunnelen.

Cyklister og fodgængere kan kun benytte fortov og cykelsti i broens vestlige side. Der etableres en skiltning, hvor ruter for cyklister og fodgængere anvises. Det anbefales, at disse anvisninger følges for at sikre, at der ikke opstår farlige situationer på broen.

 

I forbindelse med gennemførelsen af arbejdet vil alle normale køretøjer kunne passere broen. Det vil dog ikke være muligt for brede transporter af passere broen. Dette betyder bl.a., at brede landbrugsmaskiner ikke kan passere broen i denne periode.

Arbejdet er en del af en større renovering af belægningerne på Limfjordsbroen. Arbejdet i år vil omfatte ca. en fjerdedel af broen. De øvrige dele af arbejdet vil blive gennemført i sommerferieperioden i 2020, 2021 og 2022.

Kilde: Aalborg Kommune

 
 
Next Post

Magtens Korridorer + support: Deep Sea /Low Tide - Fredagsfest i Karolinelund

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.