• Indsend nyhed
fredag 17. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
17. juli 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Aalborg i finalen om titlen som Europas Grønne Hovedstad 2028

Aalborg i finalen om titlen som Europas Grønne Hovedstad 2028

 

Aalborg har taget et stort skridt mod international anerkendelse for byens grønne arbejde. Europa-Kommissionen har udpeget Aalborg som en af de fem finalister i konkurrencen om at blive European Green Capital 2028, hvor Europas mest bæredygtige storby kåres.

Aalborg er i finalen sammen med de europæiske byer Bielsko-Biała (Polen), Košice (Slovakiet), Porto (Portugal) og Zaragoza (Spanien). Vinderen bliver offentliggjort den 8. oktober ved en officiel konference i Guimarães i Portugal, der er den nuværende Europæiske Grønne Hovedstad.

Nomineringen er resultatet af en fælles ansøgning fra Aalborg Kommunes forvaltninger Klima, Kultur og Sundhed samt Teknik og Miljø. EU fremhæver især Aalborgs arbejde med klimatilpasning, borgerinddragelse og et velfungerende affaldshåndteringssystem som nogle af byens største styrker.

Nu venter den afgørende finale, hvor de fem byer skal præsentere deres visioner og konkrete planer for den grønne omstilling. Her vil juryen blandt andet vurdere strategier for bæredygtighed, klimaindsats og evnen til at engagere både borgere, virksomheder og organisationer i udviklingen af fremtidens grønne by.

En eventuel sejr vil give Aalborg titlen som Europas Grønne Hovedstad i 2028 samt et økonomisk tilskud fra EU til at gennemføre en række aktiviteter og projekter med fokus på bæredygtig udvikling, grøn innovation og internationalt samarbejde. Samtidig vil titlen sætte Aalborg endnu tydeligere på det europæiske landkort som en by, der går forrest i den grønne omstilling.

Kilde og foto: Aalborg Kommune

 
 
 
 
 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.