• Indsend nyhed
onsdag 3. juni 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
3. juni 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

 

Billetsalget til Nordjysk Madfestival 2026 er åbnet

Nu kan de første billetter sikres til Nordjysk Madfestival 2026, som vender tilbage til Aalborg fra den 20.-30. august med en række madoplevelser, fællesskaber og arrangementer, hvor gastronomi møder kultur, samtaler og nye oplevelser.

Programmet er netop blevet offentliggjort, og blandt de første arrangementer finder man både eksklusive gourmetmiddage, vinsmagninger, langbordsmiddage, pizzakurser, streetfood, filosofiske saloner og en helt særlig middag i Vor Frelsers Kirke.

– Nordjysk Madfestival handler om meget mere end det, der ligger på tallerkenen. Vi ønsker at skabe oplevelser, hvor mennesker mødes, får nye perspektiver og oplever byen og hinanden på nye måder. Derfor spænder programmet fra gourmetmiddage og vinsmagninger til fællesspisninger, kulturoplevelser og arrangementer, man ikke finder andre steder. Fællesnævneren er maden – og derfra er det fællesskabet og oplevelserne omkring bordet, som gør festivalen særlig, siger festivalleder Sarah Kruse.

Middag under kirkens hvælvinger og kokketræf på Essensgården

Blandt årets oplevelser er “Måltider med Jesus”, hvor Vor Frelsers Kirke danner ramme om en aften med middelhavskost, musik og fortællinger, samt “Kokketræf på Essensgården”, hvor fire gastronomiske profiler samles til en særlig jubilæumsmiddag.

Derudover byder programmet blandt andet på Foodporn på Mortens Kro, Vin for Begyndere med René Langdahl, Filosofisk Madsalon, Terassefest & Sommerbrunch på Ulla T, Vin og Venner på Klosteret, saunagus ved Limfjorden samt kurser i både pizza, kage og hjemmelavet is.

Flere oplevelser offentliggøres løbende

Selvom billetsalget nu er åbent, kommer der løbende mere på programmet. I løbet af sommeren offentliggøres flere arrangementer, og madfestivalen forventer igen at samle tusindvis af gæster til smagfulde oplevelser i Aalborg.

Flere af sidste års mest populære arrangementer blev udsolgt længe før festivalstart, og arrangørerne anbefaler derfor interesserede at være ude i god tid.

Program og billetter findes på nordjyskmadfestival.dk.

 
 
 
 
 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.