• Indsend nyhed
tirsdag 21. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
21. juli 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
1,5 mio. kroner skal hjælpe flere udsatte grønlændere i job i Aalborg

1,5 mio. kroner skal hjælpe flere udsatte grønlændere i job i Aalborg

 

Aalborg Kommune har modtaget 1,5 millioner kroner fra Beskæftigelsesministeriet til en ny, målrettet indsats, der skal hjælpe flere udsatte grønlændere tættere på arbejdsmarkedet. Projektet løber frem til sommeren 2028 og skal styrke både rekruttering, fastholdelse og den individuelle støtte til målgruppen.

Indsatsen bygger videre på kommunens mangeårige erfaring med at hjælpe grønlændere, som ofte står over for udfordringer som traumer, sproglige barrierer, hjemløshed eller misbrug. Gennem en håndholdt og individuelt tilpasset indsats skal flere borgere have mulighed for at komme i job eller uddannelse.

Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg og Erhverv Norddanmark. Deltagerne vil blandt andet få støtte fra en virksomhedskonsulent, deltage i traumereducerende forløb og blive matchet med virksomheder, der kan tilbyde praktik eller ansættelse. Omkring 100 borgere forventes at blive en del af indsatsen.

Baggrunden for projektet er, at grønlændere i Danmark generelt har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Tidligere erfaringer viser dog, at en tæt, personlig indsats kan gøre en væsentlig forskel og øge chancerne for varig beskæftigelse.

Aalborg er én af tre kommuner – sammen med Hjørring og Viborg – der har fået del i den statslige pulje på i alt 3,6 millioner kroner til særlige beskæftigelsesindsatser for udsatte grønlændere.

Kilde og foto: Aalborg Kommune

 
 
 
 
 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.