• Indsend nyhed
lørdag 8. august 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
22. juli 2026
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ferieglæde i fokus i årets første sommermåned

Ferieglæde i fokus i årets første sommermåned

 

Juni 2026 blev en måned med mange glade ferierejsende gennem Aalborg Lufthavn, hvor skolernes sommerferie nu også for alvor sætter fart på ferietrafikken. Samtidig var måneden præget af de nuværende geopolitiske forhold, hvilket medvirkede til en passagertilbagegang på 4,5 procent sammenlignet med juni 2025. Trods tilbagegangen er Aalborg Lufthavn fortsat godt foran på passagertallene, med 6,8 procent vækst for årets første seks måneder.

Tilpasninger i markedet påvirkede juni-trafikken

I juni 2026 rejste cirka 137.007 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn, hvor en dansk hedebølge markerede starten på skolernes sommerferie i slutningen af måneden. Juni blev derfor også rundet af med godt fyldte fly til blandt andet græske og spanske solfavoritter og de store ferieknudepunkter i København og Amsterdam. Men samme høje rejseaktivitet har ikke været gældende for resten af måneden, hvorfor der var en tilbagegang i både indenrigs- og udenrigstrafikken.

– Når vi ser en tilbagegang i juni, hænger det både sammen med en lidt lavere rejseaktivitet end vi er vant til at se op mod højsæsonen samt et mindre rejseudbud end i samme måned sidste år. Det kan kobles sammen med den geopolitiske situation og de højere brændstofpriser, som har betydet, at der er foretaget tilpasninger på blandt andet indenrigsruten til København og enkelte udenrigsruter. Det gælder fx Oslo-ruten, hvor rutens sommerpause er sat tidligere i gang end planlagt, men efter planen vender den tilbage på programmet fra september. Derudover var der sat ekstra charterafgange ind til Rhodos og Gazipasa i juni sidste år, grundet ekstraordinær efterspørgsel, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

Sommerstemning og ny Legelounge i Aalborg Lufthavn

Selvom juni samlet set lander under niveauet fra sidste år, var der god rejseaktivitet på de forskellige udenrigsruter, herunder populære ferieruter som Malaga, Mallorca og Nice samt de nye direkte ruter til London og Verona. I juni kunne Aalborg Lufthavn desuden indvie den nye Legelounge på lufthavnens 1. sal. Her kan de mange børnefamilier få ventetiden til at flyve afsted i det store nye legeland med rutsjebaner, udsigtstårn og aktiviteter for både små og større børn.

– Det er altid en fornøjelse at mærke ferieglæden i terminalen, når mange børnefamilier, par og venner rejser afsted på sommerferie fra Aalborg. Der er en stor efterspørgsel på vores udenrigsruter, og med den nye Legelounge har vi samtidig fået endnu bedre rammer for de mindste rejsende, inden turen går videre ud i verden, siger Niels Hemmingsen og fortsætter.

– Selvom juni viser en tilbagegang, står vi fortsat med en samlet fremgang på 6,8 procent for årets første seks måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Derfor ser vi også frem til at følge udviklingen hen over de kommende sommermåneder.

Trafiktal for juni 2021-2026

  2021 2022 2023 2024 2025 2026
Indenrigs 51.527 78.690 69.337 67.773 71.504 68.664
Udenrigs 8.681 59.033 63.213 71.064 71.922 68.343
I alt 60.208 137.723 132.550 138.837 143.426 137.007

Kilde og foto: Aalborg Lufthavn

 
 
 
 
 
Next Post
karma-shop.dk inspirerer danskerne til smukkere udearealer med krukker, vandkunst og havefigurer

karma-shop.dk inspirerer danskerne til smukkere udearealer med krukker, vandkunst og havefigurer

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.