Ønsker du et fællesskab, hvor du kan holde dig opdateret på alkoholfrie events, og samtidig møde andre unge, som heller ikke drikker alkohol? Så er Vær dig – Vær med måske stedet for dig.
De Frivilliges Hus har startet projektet Vær dig – Vær med, hvor de arbejder for at skabe et Aalborg med plads til alle de unge, der gerne vil indgå i fællesskaber, hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet.
Det gør de blandt andet gennem Instagramprofilen vaer_dig_vaer_med. Her kan unge finde inspiration til alkoholfrie aktiviteter i Aalborg, personlige historier og gode råd fra ligesindede unge, der overtager profilen hver anden uge.
Herudover har De Frivilliges Hus lavet Facebook-gruppen Vær dig – Vær med, hvor de unge selv kan invitere hinanden med til aktiviteter og fællesskaber, og hvor aktiviteter i Aalborg kan reklamere for dem selv og events.
Målet er at gøre de mange alkoholfrie tilbud i Aalborg mere synlige og skabe et samlingssted for dem, så det bliver lettere for de unge at finde og bruge disse frem for at tage på druk.
Målgruppen for projektet er unge i Aalborg i alderen 15-18 år, men da vi ofte spejler os i nogen der er ældre end os selv, søger De Frivilliges Hus takeovers i alderen 15-25 år.
Du kan læse mere om fælleskabet her: Vær dig – Vær med.