Gør hverdagen nemmere
Gør mad til en oplevelse
- Allerede omkring 1-års-alderen kan dit barn være aktivt i køkkenet – lad det røre, smage og snuse til de forskellige madvarer
- Med alderen kan du lade dit barn deltage i mere og mere – under opsyn
- Lad barnet være med til at købe ind og fx selv vælge frugt
- Lad dit barn være med til at finde varer med Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket
- Lad dit barn være med til at bestemme menuen – men husk: Et barn har ikke den erfaring og fantasi til sund mad, som du har – så du sætter rammerne
- Giv fx dit barn 2 gode muligheder at vælge imellem – fx:
- ”Lasagne – eller spaghetti med kødsovs?”
- ”Den flotte makrel – eller den sjove fisk med alle tænderne?”
- Lad dit barn være med til at lave mad en dag i weekenden, når du har tid til at rydde op bagefter
- Sæt tid af og lad barnet lave nogle sjove ting. Giv gerne 2 valgmuligheder:
- ”Vil du skrælle kartofler – eller vil du drysse krydderier på kyllingen?”
- ”Vil du proppe dild i maven af fisken – eller vil du skylle salaten?”
- ”Vil du forme bøffer – eller stege løg?” (med svømmebriller på går det fint)
- Lad være med at presse – det skal være en sjov fælles aktivitet, og der ér dage, hvor tingene bare skal gå hurtigt, og hvor det bliver besværligt, hvis barnet skal hjælpe til
- Vær nysgerrige sammen – smag, mærk, snak og prøv
Planlæg maden
- Lav gerne en madplan for en uge af gangen – gem den, for den kan bruges igen
- Lav en indkøbsliste efter madplanen – køb stort ind til hele ugen eller flere dage og fyld kun op med mælk og småting i løbet af ugen. Det sparer masser af tid.
- Lav mad til flere dage og frys kød, fisk, grønsager og frugt i mindre portioner umiddelbart efter tilberedningen
- Lav lidt ekstra til madpakkerne – til pålæg og i salatbøtterTænk fx:1-2 dage med svin, okse, kalv eller lam2 dage med fisk
- 1-2 dage med fjerkræ eller æg
- 1 rugbrødsdag
- 1 vegetardag eller grøddag
- Tænk på Y-tallerkenen når du planlægger måltidet
- Tænk:Grønsager til alle hovedretter og til frokost – gerne forskellige slags
- Brød, gryn, ris, pasta eller kartofler til alle måltider – variér og vælg flest fuldkornsprodukter
- Drik mælk eller vand til maden
- Afslut gerne måltidet med lidt frugt – også til frokost eller mellemmåltider