• Indsend nyhed
lørdag 25. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Dennis HostrupafDennis Hostrup
10. september 2019
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Vidste du om Nørresundby FB og AaB…

 

Skæve vinkler på onsdagens pokal- og lokalopgør på Nordjyske Bank Arena (Lindholm Høje Stadion). Vidste du således…

– at AaB onsdag tager hul på sin 66. deltagelse i Sydbank Pokalen og således har deltaget i samtlige pokalturneringer siden indførelsen af Dansk Boldspil Unions Landspokalturnering i 1954/1955.

– at AaB onsdag spiller sin pokalkamp nummer 204, hvilket er flest blandt samtlige deltagende klubber gennem tiderne.

– at AaB allerede indtræder i 2. runde i Sydbank Pokalen, da det ikke lykkedes at spille sig i Top 6 i den seneste 3F Superligasæson.

– at Nørresundby Forenede Boldklubber er en sammenlægning af Nørresundby Boldklub og Lindholm Idrætsforening pr. 1. juli 2015. Klubben spillede sin første sæson i Danmarksserien, hvorefter den rykkede ned i Jyllandsserien, for igen de sidste par sæsoner at være avanceret til Danmarksserien.

– at Nørresundby FB efter seks spillerunder i Danmarksseriens Pulje 4 har opnået seks point og en placering som nummer otte og tredjesidst.

– at Nørresundby FB i den forgangne weekend tabte 3-0 til topholdet Holstebro Boldklub.

– at onsdagens pokalkamp bliver AaB’s andet opgør mod Nørresundby FB, idet de to klubber også mødtes 7. september 2016. Dengang blev det til en overbevisende sejr til AaB på 5-1 efter to scoringer af Thomas Enevoldsen samt pletskud fra Markus Holgersson, Sebastian Grønning og Jannik Pohl.

– at fra den nuværende AaB-trup har blot tre spillere – Kasper Pedersen, Magnus Christensen og Frederik Børsting – mulighed for at være gengangere fra pokaldysten for tre år siden, hvor AaB havde følgende navne på grønsværen: Carsten Christensen, Joakim Mæhle, Markus Holgersson, Kasper Pedersen (53: Morten Rokkedal), Bardhec Bytyqi, Frederik Børsting (71: Rasmus Würtz), Magnus Christensen, Robert Kakeeto, Rasmus Thellufsen, Thomas Enevoldsen (57: Jannik Pohl), Sebastian Grønning.

– at kampens dommer bliver Aydin Uslu, der dermed dømmer en kamp med deltagelse af AaB for første gang. Han rykkede op til 3F Superligaen i indeværende sæson og har indtil videre dømt to kampe.

– at senest AaB mødte en klub uden for divisionerne i Sydbank Pokalen var modstanderen også Nørresundby FB. Ellers er de seneste tilfælde Lystrup I.F. (2015/2016) og Kværndrup Boldklub (1986/1987), der begge endte med sejr til AaB.

– at AaB tre gange har vundet pokaltitlen – i 2014, 1970 og 1966 – og herudover har deltaget i finalen yderligere otte gange.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

 

 
 
 
 
Next Post

Vi køber vores bolig, men hjemmet skaber vi selv

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.