• Indsend nyhed
mandag 17. november 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
10. november 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Vendsyssel Teater nærmer sig topformen

Vendsyssel Teater nærmer sig topformen

 

De træner benhårdt, skuespillerne på Vendsyssel Teater. Torsdag 11. november gælder det premieren på ‘Motionisterne’, og inden da skal Hanne Laursen, Lone Rødbroe, Jørgen Bing, Ulver Skuli Abildgaard, Robin Haslund Buch og Henrik “Baloo” Andersen være i topform.

Forestillingen, der er teatrets juleforestilling, udspiller sig på et wellness-center, hvor medarbejderne i et lille firma i knibe skal på teambuilding. Det kan nok være nødvendigt, når ens vigtigste produkt har været sportsudstyr med minkpels. Heldigvis har direktør Hovgaard alias Jørgen Bing hovedet fuld af optimisme og gode ideer, der kanredde firmaet og sikre, at det alligevel bliver en god jul.

Teambuldingen foregår på Vesterhavs Klitside Wellness, der kræser om den lille gruppe. Teknikerne på Vendsyssel Teater har i løbet af de seneste uger bygget Store sal om fra hede Verona i ‘Romeo og Julie’ til et stort wellness-center, som kan friste med motionscykler, spa, liggestole og andre nødvendigheder.

Her indfinder medarbejderne fra Danish Drink Dunks sig til dage med motion, wellness og en sjat intriger. Hurtigt finder de ud af, at Hovgaard har meldt dem til en fodboldturnering med en storpengepræmie; ikke alle er lige begejstrede.

‘Motionisterne’ er en selvstændig fortsættelse af Vendsyssel Teaters succesfulde ‘Turisterne’ fra 2018, igen med Gunvor Reynberg som forfatter. Og naturligt nok er de to forestillinger ikke uden lighedspunkter:

– Humoren og hjertevarmen går igen. Personerne kvajer sig, akkurat som vi jo alle sammen gør. ‘Motionisterne’ træner garanteret lattermusklerne, men forhåbentlig får publikum mere end grinene med hjem, for figurerne er samtidigt uendeligt rørende, siger Gunvor Reynberg.

Ingen af de seks figurer på scenen vil de andre noget ondt. Alligevel kommer nogle af dem galt af sted, som alle mennesker let gør:

– Bortset fra de få psykopater vil vi jo alle gerne være søde ved hinanden, men egoismen spænder alligevel ben for det gode, så vi sårer hinanden uden at ville, lyder det fra dramatikeren.

På Vendsyssel Teater har hele staben i disse dage travlt med de sidste forberedelser til
premieredagen.

Og ‘Motionisterne’ må hellere være i god form: Forestillingen spiller helt frem til 18. december.

Kilde: Vendsyssel Teater

 
 
Next Post
Dit kæledyr kan også blive ramt af kræft – derfor skal du huske at tjekke for knuder

Dit kæledyr kan også blive ramt af kræft – derfor skal du huske at tjekke for knuder

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.