• Indsend nyhed
torsdag 23. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. juni 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Undgå at cykelfeber bliver til cykel-mareridt

Undgå at cykelfeber bliver til cykel-mareridt

 

SIKKER CYKELFERIE: Sommerferien står for døren, og med en dansk Tour-start stiger cykelfeberen hos de nordjyske cyklister, som indtager landeveje og stier hen over sommeren. GF Forsikring guider her til en sikker cykelferie, hvor både styrt og cykeltyve kan forkorte ferien på to hjul.

Tasken er pakket, og cykelhjelmen er spændt – alt er klart til at nyde det danske landskab fra jernhesten. Men for selv de mest garvede nordjyske cyklister kan cykelferien slutte brat, hvis ikke man forbereder sig godt og følger nogle enkle gode råd.

– Man skal passe på, når ferien står på cykling i Danmark eller i udlandet. I 2021 havde GF Forsikring 522 anmeldelser fra vores medlemmer, som var kommet til skade på cykelturen. Næsten en tredjedel af disse uheld skete i sommermånederne, som er højsæson for cykelferie. I år, hvor Tour de France-feltet ræser gennem Danmark, har cykelfeberen rigtigt fået fat, og passer man på, tænker sig om og orienterer sig, skal man nok komme gennem sommeren uden uheld, fortæller Per Haulund, der er skade- og policedirektør ved GF Forsikring.

Lås, lappegrej og læskedrik
En vellykket cykelferie og cykeltur starter allerede inden, man har sat sig i sadlen. Forberedelse er vigtigt, da man med de rigtige ting i bagagen nemmere kommer gennem cykelturen. Her er det især vigtigt at huske lappegrej og godt med drikke, da man sveder mere, end man tror på en cykeltur i solskin.

– I Aalborg har vi lige haft besøg af DM i cykling, og da Danmark samtidig skal være vært for et af verdens største cykelløb med Tour-starten i København, er det klart, at det øger interessen for at lufte den tohjulede. Men uanset om man har planlagt korte ture i løbet af sommerferien eller en decideret cykelferie, hvor mange flere kilometer tilbagelægges hver dag, er det vigtigt at forberede sig godt og følge trafikreglerne – og er man i udlandet, bør man sætte sig ind i reglerne for det land. Dernæst skal man sikre sig mod tyveri. Tyvene ved, hvor der er cykler henne, så få sikret cyklerne med forsikringsgodkendte låse. Det første, man altid bør gøre, er at tjekke, om man har en forsikring, der dækker, hvis cyklen bliver stjålet, eller hvis man kommer til skade, lyder det fra Mette Langagergaard, direktør for GF Aalborg, der har kontor på Vestre Allé i Aalborg.

Gode råd til cykelferien

  1. Husk at låse cyklen fast, når den efterlades. Hvis man er en gruppe afsted, er det en god idé at låse alle cyklerne sammen og fast til en fastgjort genstand – fx et skilt, cykelstativ eller træ.
  2. Forsøg så vidt muligt at overnatte steder, hvor det er muligt at låse cyklerne inde. Flere danske campingpladser har denne mulighed.
  3. Kend trafikreglerne og læs skiltene.
  4. Orientér jer på cykelturen. På de lange cykelture er der meget at se, men sørg hele tiden for at holde fokus på vejen og andre trafikanter.
  5. Pak tasken til turen. Sørg for at pakke rigeligt med væske i drikkedunke, mad, og snacks. Væskemangel og lavt blodsukker går ud over koncentrationen. Og husk solcreme! Med solbrændte skuldre, ben og arme bliver cykelturene meget lange.

Kilde: GF Forsikring

 
 
 
 
Next Post
Aftale mellem EU-landene om stor klimapakke

Aftale mellem EU-landene om stor klimapakke

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.