Et team bestående af firmaerne Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S, Brix & Kamp A/S, ArkPlan og Krogh Madsen Arkitekter A/S har i dag vundet opgaverne med at opføre to nye dagtilbud i Aalborg Kommune ved hhv. Skydebanevej og ved Sønderbroskolen.
“Vi valgte de to forslag, fordi der er tale om smukke byggerier, der passer ind i omgivelserne. For Familie- og Socialudvalget er det vigtigt, at pædagogikken tænkes ind i byggeprocessen og afspejles i de fysiske rammer. Samtidig er det vigtigt for udvalget, at der bliver et tæt samarbejde mellem de nye daginstitutioner og skoler i de to lokalområder, så der bliver skabt en rød tråd gennem børnelivet”, fortæller rådmand Mai-Britt Iversen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. |