Der er ikke noget som sit aller første fritidsjob. Du må nu endelig tjene dine egne penge, og skal kigge tigge far og mor efter en skilling til de der par sko, som du gerne vil have, eller den café tur du gerne vil med på med veninderne. Ifølge dansk lovgivning må du arbejde fra, at du fylder 13 år. Men hvordan lander du lige dit første job, når du er 13 år gammel?
Prøv dig frem
Du har ingen erfaring – men det skal nok gå. Blot du har noget gåpåmod. Det kan være svært at finde ud af, hvor du skal søge arbejde – hvem har brug for en som dig? Her kan det være godt at spørge mor og far til råds. Hvilke virksomheder ligger i nærheden, og hvad laver de? Herefter kan det være en god idé at skrive en ansøgning. Her skriver du en spændende personlig tekst om dig selv, hvem du er, hvad du godt kan lide, og ikke mindst hvorfor du skal arbejde for denne virksomhed. Lav dem personlige og henvendt til den nøjagtige virksomhed. Fortæl dem, hvad du kan gøre, og hvordan du kan hjælpe dem og bidrage til deres virksomhed – at du er klar på noget arbejde! Når din ansøgning er skrevet, så tag ud på en gåtur og aflevér din ansøgning personligt. Det kan måske føles lidt pinligt – men virksomhederne elsker det, og de ser, at du har en masse mod og er frisk. Herefter skal du blot vente på, om de henvender sig til dig. I denne tid kan du forberede dig på en jobsamtale – her kan du øve dig med mor og far.
Hvilke regler gælder der for fritidsjob?
Når du er fyldt 13 år, må du begynde at arbejde i din fritid – så længe det ikke går ud over din skolegang eller sundhed. Derfor findes der i dag nogle regler for, hvor meget arbejde du må lave tage din alder i betragtning. Er du under 15 år gammel, må du højest arbejde to timer om dagen i hverdagen, og syv timer om dagen i weekenden. Er du over 15 år gammel, må du stadig kun arbejde to timer i hverdagen, men til gengæld otte timer i weekenden. I løbet af en uge må du maks arbejde 12 timer, for eksempel en vagt på otte timer i weekenden og to hverdage med to timer. Har du ferie må du arbejde højest 35 timer i ugen. Ud over antal timer der må arbejdes, findes der også regler for, hvornår du må arbejde, er du under 18 år gammel. Du må ikke arbejde efter klokken 20 om aftenen, og du må tidligst arbejde klokken seks om morgenen. Der findes også regler for, hvad du må arbejde med, og hvor meget du må løfte. Du må for eksempel ikke arbejde med meget farlige ting – for eksempel giftige stoffer eller meget store maskiner. Du må heller ikke løfte mere end 12 kilo ad gangen. Kun i få tilfælde må du løfte op til 25 kilo, men det skal være på en helt speciel måde.
Kilde: hey mate 365