Lukas Graham, Nick Cave, Neil Young, ZZ Top og Ella Fitzgerald er blot nogle af de navne, som kan opleves helt tæt på, når Biffen Nordkraft i efteråret viser 11 store musik- og koncertfilm. Nye som gamle.
Intens koncert med Nick Cave
I juni 2020 spillede Nick Cave en koncert i Alexandra Palace. Koncerten var oprindelige udviklet som en online begivenhed pga. coronaen, men blev redesignet til det store lærred i en ‘extended cut’ version med fire helt nye numre. Nick Cave spiller sine sange solo ved klaveret i en særlig autentisk og intens optræden. En souvenir fra et mærkeligt og usikkert øjeblik i historien, som vises den 5. november.
Ny dokumentar med Lukas Graham
Set udefra, går det Godt for Lukas Graham. Hver gang Lukas sætter et nyt mål, opnår han det. Han bliver signet på et stort internationalt label, han arbejder med de største producere, han bliver fløjet rundt i hele verden, til de største scener for at spille sit verdenshit ’7 Years’. Lukas begynder endda at stifte familie, men set indefra kan det være rigtig mange elementer at jonglere. Drømmene kan nemt blive til mareridt. Dokumentaren har premiere 5. november.
250 året for Beethoven
I december kunne Beethoven være fyldt 250 år. Det markeres med dokumentarfilmen ‘Concerto – A Beethoven Journey’, hvor vi følger den verdenskendte norske pianist Leif Ove Andsnes og hans helt særlige forståelse af Beethovens liv og musiske væsen. Nordmanden øser med både indlevelse og begejstring af sin indsigt i dokumenateren, der er optaget over 4 år, og tager os med på nordmandens Beethoven-turnéer ude i verden.
Neil Young med et hjerte af guld
Årets musik-julegave i Biffen er ‘Neil Young – Heart of Gold’, der vises den 22. december. Jonathan Demmes optagelse af Neil Young over to dage i Nashvilles celebre Ryman Auditorium i august 2005, er med på listen over film, der har udmærket Demme som verdens bedste koncertfilminstruktør. Young samlede til koncerten cremen af sine mange band- og studiemusikere til en usædvanligt personlig koncert.
Musikfilm Festivalen i oktober
Årets musikfilmfestival, arrangeret i samarbejde med Cinemateket, byder på 4 dage, 5 film og 110 % lyd. Vær med, når anmelder Bent Stenbakken introducerer ‘ZZ Top – that little Ol’ Band form Texas’ og dokumentaren om guitarist og bassist, Ron Wood (The Rolling Stones m.fl.), eller eller oplev Karin Hartmann-Kossen fra House of Dance, sætte rammen med flamenco foran filmlærredet før visningen af flamenco versionen af ‘Carmen’. Se hele musikfilmfestivalprogrammet her: https://biffen.eu/events/
Billetsalget er begyndt
Musical klassikeren ‘All That Jazz’ åbner ballet i Biffen den 4. oktober, og jazzelskere vil desuden kunne glæde sig til den nye musikdokumentar (2019) ‘Ella Fitzgerald: Just One of Those Things’. Billetsalget er begyndt til de flest af musik- og koncertfilmene.
Billetter til ‘All That Jazz’: https://biffen.eu/
Billetter til Musikfilmfestival 2020: https://biffen.eu/events/
Billetter til ‘Idiot Prayer – Nick Cave Alone at Alexandra Palace’: https://billet.biffen.eu/film-
Se hvad du ellers kan opleve i Biffen her
Kilde: Biffen i Nordkraft