• Indsend nyhed
torsdag 30. juli 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
12. november 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Supermarkedskæder gør din julehandel mere tryg

Supermarkedskæder gør din julehandel mere tryg

 

I Dagrofa-kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb er man allerede nu i fuld gang med at sikre, at den travle juletid bliver en både sikker og tryg oplevelse for kunderne. Flere medarbejdere på arbejde, anderledes afvikling af pakkeudlevering samt udvidede åbningstider i nogle af butikkerne er blandt af initiativerne, som Dagrofa varsler, for at sikre en tryg julehandel.

Julen er for de fleste danskere forbundet med hygge og gode stunder. Det skal også gøre sig gældende, når den travle julehandel sætter ind, særligt de sidste dage op til den 24. december, og derfor er Dagrofas dagligvarebutikker allerede nu ved at lægge planer for, hvordan nogle af årets travleste dage kan afvikles på tryg vis, så man undgår, at for mange kunder er samlet ét sted i butikken.

– Jeg håber, at mange danskere vil støtte den lokale, fysiske butik, men vi forventer, at rigtig mange igen i år køber julegaver på nettet. Derfor arbejder vi nu på løsninger for, hvordan vores pakkeudlevering kan afvikles på en sikker måde, så vi undgår, at alt for mange kunder står samlet samme sted, siger kædedirektør i MENY, Kenneth Holmen Pedersen.

Det gør MENY blandt andet ved at kalde mere personale på arbejde, flytte den fysiske placering af pakkeudleveringen til en anden lokation i nogle butikker for at fordele kunderne samt se på muligheden for at udvide åbningstiden alt efter det lokale behov.

De samme overvejelser gør man også i kæderne SPAR, Min Købmand og Let-Køb, hvis direktør også har en klar opfordring til de mange kunder, som forventes at handle ind i dagene op til juleaften.

– Siden COVID-19s indtog har vi i alle butikker været meget opmærksomme på at overholde alle restriktioner og anbefalinger fra myndighederne. Kunderne er generelt rigtig gode til at følge de gængse råd i forhold til fx hygiejne, god afstand og brug af værnemidler. Vi ved dog også, at rigtig mange kunder handler ind i de sidste dage og aftener lige op til den 24., og jeg vil gerne opfordre til, at kunderne spreder sine indkøb ud, så alle ikke handler ind på samme tid lige op til juleaften, siger kædedirektør Richo Boss.

Desuden har man i Dagrofa valgt at afvikle Black Friday under andre vilkår end tidligere. Der vil stadig være en lang række gode tilbud, men de vil ikke kun gælde fredag, men hele weekenden, så butikkerne undgår de værste køtilfælde.

 
 
 
 
 
Next Post
Ny måling: Hver femte dansker tror ikke, Corona er farligere end influenza

Ny måling: Hver femte dansker tror ikke, Corona er farligere end influenza

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.