• Indsend nyhed
tirsdag 21. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
9. september 2022
in Det sker, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Strygernes aften med Tjajkovskij og Haydn

Strygernes aften med Tjajkovskij og Haydn

 

Der er dømt smuk strygermusik, når Aalborg Symfoniorkester – eller rettere dele af orkestret går åp scenen til torsdagskoncert 15. september. Koncertens titel, Not a wind in sight, hentyder til fraværet af blæsere og slagtøj denne aften. De er sendt på andre opgaver, og i stedet kan publikum fordybe sig i strygernes forførende klangunivers. Koncerten ledes af violinisten, Gordan Nikolitch, som i første afdeling vil præsentere os for to smukke violinkoncerter fra det 18. århundrede

Først skal vi lytte til den italienske violinvirtuos Guiseppe Tartinis intense a-mol koncert og herefter Haydns charmerende og lyse C-dur koncert. Efter pausen stiger varmen og intensiteten i Edward Elgars Introduktion og Allegro, hvor strygernes varme klang udfoldes i et senromantisk toneunivers. Tjajkovskijs Serenade for strygere har gennem generationer henført publikum med sit romantiske toneunivers, hvor passion og elegance synes at mødes.

Gordan Nikolitch er født i Brus i Serbien i 1968 og begyndte at spille violin som 7-årig. To år senere blev han optaget på Young Talent Institute, og 1990 blev han færdiguddannet fra Musikhochschule i Basel – med de højeste udmærkelser. Han har modtaget mange priser, og som violinsolist har han optrådt med en lang række af verdens førende orkestre under ledelse af dirigenter som André Previn, Sir Colin Davis, Daniel Harding, Myung Wung Chung og Bernhard Haitink. Allerede tilbage i 2006 kaldte en anmelder Gordan Nikolitch for “one of the wonders of the classical world” og beskrev hans violinspil som ”svævende afsted i et åndeløst lyrisk udtryk”.

Siden 2004 har han været musikalsk leder og koncertmester hos Nederlands Kamerorkest in Amsterdam, og i de senere år har han helliget en del af sin tid til at undervise unge talenter. Gordan Nikolitch blev i 2000 udnævnt til Prince Consort Professor for strygerensembler på Royal College of Music, og i 2003 blev han professor på Guilhall School of Music i London og Royal College i Rotterdam. Siden 2017 har han også undervist på Hoschule für Musik i Sarrebruck.

Sammen med London Symphony Orchestra har han indspillet en del filmmusik – blandt andet Star Wars: Episode II – Attack of the Clones (2002) og Star Wars: Episode I – The Phantom Menace (1999).

Gratis koncertoptakt ved Jan Mygind i Klassisk Sal kl. 18.30.

Program:
Tartini: Violinkoncert i a-mol
Haydn: Koncert nr. 1 for violin og strygere
Pause
Elgar: Introduktion og allegro
Tjajkovskij: Serenade for strygere

Medvirkende:
Gordan Nikolitch, dirigent & violin
Aalborg Symfoniorkester

Hvad: Torsdagskoncert Aalborg Symfoniorkester: Strygernes aften – Not a Wind in Sight
Hvor: Koncertsalen i Musikkens Hus
Hvornår: torsdag 15. september 2022 kl. 19.30

Kilde: Musikkens Hus

 
 
 
 
Next Post
Alfa Laval udvider testcenter i Aalborg og bliver centrum for test med ammoniak som skibsbrændstof

Alfa Laval udvider testcenter i Aalborg og bliver centrum for test med ammoniak som skibsbrændstof

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.