TUI øger tempoet for at reducere engangsplastik
Plastikaffald er en af vores mest seriøse, globale, miljømæssige trusler. I 2050 vil der være mere plastik end fisk i havene, hvis vi ikke gør noget. Indsatsen mod plastik i havene må starte på land. Sidste år, ryddede TUI-ansatte og kunder plastik op på 52 strande, på en distance der svarer til afstanden mellem København og Slagelse. Nu tager TUI det næste skridt mod at reducere brugen af engangsplastik, blandt andet gennem endnu tydeligere samarbejde med hotellerne samt nye projekter i rejseselskabets egen velgørenhedsorganisation.
En vigtig del af at mindske den negative påvirkning på miljøet, er at mindske brugen af engangspartikler såsom krus og sugerør. I dag er det kun 15 procent alt plastik i verden, der genbruges (OECD), og omkring otte tons plastikaffald ender i havene hvert år (UNEP).
”TUI arbejder både med at mindske brugen af engangsplastik i alle dele af forretningen og med at tage hånd om plastikaffald ved fx at rydde op på strandene. Vi lærer også vores partnere, hvordan de kan reducere brugen af engangsplastik,” siger Anna Kiefer, bæredygtighedsansvarlig for TUI i Norden.
Her er et udvalg af foranstaltninger, som TUI har truffet for at reducere brugen af engangsplastik:
- 60 procent af TUIs egne hoteller sluttede med at bruge plastiksugerør i 2018 og målsætningen er, at flere hoteller skal følge dette eksempel. Eksempelvis har RIU-hoteller i Spanien, Portugal og Kap Verde tilbudt komposterbare sugerør siden 2018.
- TUIs hoteller har reduceret antallet af plastik-krus, -bestik, -cocktailpinde, -flasker, -poser, -toiletartikler og -indpakning.
- TUI har erstattet plastikpinde på sine fly, som bruges til at røre i kaffen, med alternativer i træ og reduceret brugen af plastikindpakning.
- I 2018 ryddede 1400 TUI-ansatte og kunder op på 52 strande. 4500 kilo affald blev ryddet op og arbejdet fortsætter.
- I 2019 har TUI lanceret retningslinjer for reducering af engangsplastik til hoteller, som involverer genbrug, erstatning, reducering og genanvendelse af plastik.
- Til efteråret lancerer TUIs velgørenhedsorganisation, TUI Care Foundation, et initiativ på de populære destinationer Ayia Napa og Protaras i det østlige Cypern. Målet er at mindske rejseindustriens anvendelse af engangsplastik lokalt med op til 70 procent inden 2022.
- Eksempler på andre TUI Care Foundation-initiativer er teknisk rådgivning og undervisning, som støtter effektiv brug af ressourcer og genbrug i Kap Verde. I juni i år lancerede TUI Junior Academy Curacao et projekt, som vil træne fremtidige lærere i miljø, bæredygtighed og genbrug på den caribiske ø, Curacao, så de kan lære grundskoleelever at tage bedre hånd om miljøet.
Kilde: TUI