• Indsend nyhed
onsdag 1. februar 2023
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
15. juni 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Stofmarkedet i Danmark er farligt og uforudsigeligt

Stofmarkedet i Danmark er farligt og uforudsigeligt

 

Der dukker stadig nye stoffer op i Danmark, og stoffernes styrke varierer. Det gør det både farligt og uforudsigeligt at bruge dem, viser ny rapport. 

Brug af illegale stoffer giver stor risiko for forgiftning og overdosis, da stofferne på det danske marked varierer meget i renhed og styrke, og flere stoffer er blevet stærkere. Det viser rapporten ”Narkotikasituationen i Danmark – delrapport 5”, som samler resultater af overvågningen af koncentration og indhold i de illegale stoffer i Danmark.

At stofferne har en høj renhed betyder, at stoffet er stærkere, og risikoen for forgiftning dermed stiger. Og når styrken samtidig varierer kan det øge risikoen for overdosering, da brugeren ikke kan vide, hvor stærkt stoffet er.

For eksempel har renheden i kokain ligget på et historisk højt niveau de seneste 5 år og er igen steget. I 2021 var den gennemsnitlige renhed på 67 procent, sammenlignet med 57 procent i 2020. Også styrken i cannabis er steget de seneste år og ligger nu på et højt men stabilt niveau. Koncentrationen af THC, som er det aktive stof i cannabis, var i gennemsnit på 30 procent i 2021.

”Illegale stoffer har ingen indholdsdeklaration, og når stofferne bliver stærkere, og der er så stor variation i styrken i de stoffer der indtages, øger det risikoen for overdosering. Det er et uforudsigeligt stofmarked der ude, og risikoen for at blive forgiftet eller i værste fald dø af stofferne, er der,” siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kari Grasaasen.

Nye stoffer dukker fortsat op
Det er ikke kun de ”kendte” misbrugsstoffer, der bliver undersøgt og analyseret. Nye psykoaktive stoffer, såkaldte NPS, dukker løbende op, om end de udgør en meget lille del af det samlede stofmarked i Danmark.

De nye NPS-stoffer bliver løbende risikovurderet. I perioden januar 2021 til juni 2022 skete dette for 28 nye stoffer, som herefter er blevet reguleret på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

”De nye psykoaktive stoffer er ofte mindst lige så farlige som de mere kendte stoffer, og derfor er det vigtigt, at vi følger de nye stoffer og håndterer dem. Blandt andet ser vi løbende i disse år såkaldte syntetiske cannabinoider og nye syntetiske opioider, der ofte er meget stærke og potente,” siger Kari Grasaasen og tilføjer:

”Vi kan aldrig helt forhindre, at de illegale stoffer kommer ind i landet, og at nogle misbruger dem. Men ved at risikovurdere og regulere stofferne, kan vi minimere omfanget af misbruget”, siger Kari Grasaasen.

Overvågningen af kvaliteten af stofferne i Danmark er et samarbejdsprojekt mellem Rigspolitiet, Toldstyrelsen, de tre retskemiske afdelinger på de tre retsmedicinske institutter og Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen

 
 
 
Next Post
Ansøgertallet til Mødrehjælpens Feriehjælp er næsten fordoblet

Aftale på plads: Nyt kontanthjælpssystem til gavn for børnene

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.