• Indsend nyhed
tirsdag 5. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
15. november 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Støtter udsatte unge

Støtter udsatte unge

 

Støtter udsatte unge:

Magasin indgår samarbejde med Råt&Godt i Aalborg

Som en del af Magasins ansvarlighedsstrategi, der skal bidrage til en mere bæredygtig mode- og livsstilsbranche og forankring i lokalsamfundet, har stormagasinet netop indgået et samarbejde med den socialøkonomiske, aalborgensiske virksomhed Råt&Godt.

Hos Magasin har bæredygtighed og ansvarlighed længe stået højt på dagsordenen, og stormagasinet har således præsenteret en ny ansvarlighedsstrategi, som skal bidrage til en mere miljøbevidst mode- og livsstilsbranche og støtte børn og unge i de lokalområder, hvor Magasin har forretninger.

Derfor har Magasin netop indgået et samarbejde med den socialøkonomiske, aalborgensiske virksomhed Råt&Godt, som støtter udsatte unge og i høj grad arbejder med genbrug og bæredygtighed. Magasin hjælper blandt andet Råt&Godt med økonomisk støtte og forskellige andre tiltag, som understøtter arbejdet med udsatte unge og bæredygtige initiativer. Magasin har ligeledes indledt et samarbejde med Danmarks første børne- og ungekrisecenter, Joannahuset, i København.

SONY DSC

– Hver eneste dag bidrager mange unge mennesker til vores forretning, og det er derfor oplagt for os at give noget tilbage til netop de unge – ikke mindst til dem, som desværre er udsatte. Vi er derfor meget stolte af, at vi kan være med til at støtte en virksomhed som Råt&Godt, der gør en stor indsats for unge i lokalområdet, lyder det fra Thor Palmhøj, HR-direktør i Magasin.

Magasin har blandt andet i år valgt, at julegaver til alle medarbejdere skal gives og deles med hjertet. Det betyder, at de penge, som Magasin normalt ville bruge på medarbejdergaver, i år doneres til Råt&Godt og Joannahuset i København.

 

Samarbejde styrker udvikling og værdier
Den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt startede i 2015 som et mindre træværksted og er i dag vokset til at indeholde blandt andet smedeværksted, syværksted og en mindre butik i Urban City i Aalborg.

– Det er vigtigt for os at tage hånd om de unge mennesker, som er på kanten af samfundet, så de får en chance for at komme videre i beskæftigelse. Vores mål er at hjælpe de unge med at opnå håndværksmæssige kompetencer, så de bliver bedst muligt rustet til at komme i job eller starte på uddannelse, forklarer Christian Helweg, stifter og leder af Råt&Godt, og fortsætter:

– Vi er utrolig glade for at indlede et samarbejde med Magasin, som vi deler mange værdier med. Blandt andet gør Magasin en stor indsats for miljøet og lokalsamfundet, og derfor var et samarbejde helt oplagt, lyder det fra Christian Helweg.

Den 6. december vil det være muligt at møde nogle af de unge fra Råt&Godt i Magasin i Aalborg, som blandt andet vil hjælpe med at pakke julegaver ind i genbrugsstof fra forretningens eget brand Magasin du Nord Collection. Christian Helweg vil også selv være til stede og fortælle nærmere om Råt&Godts arbejde med udsatte unge.

 
 
 
 
 
Next Post
Skærpet udfordring for økonomi og tidsplan på super sygehuset

Skærpet udfordring for økonomi og tidsplan på super sygehuset

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.