Aalborg Kommune har landets 4. højeste ledighed – kun overgået af Ishøj, Brøndby og Læsø. Det er mildest talt ikke tilfredsstillende og har den sørgelige konsekvens, at kommunekassen bløder. Samtidig er alt for mange aalborgensere uden tilknytning til arbejdsmarkedet med en forringet livskvalitet til følge.
Det er ikke kun overførselsindkomsterne, der er en stor udgift for kommunen, men også det såkaldte beskæftigelsestilskud, der straffer de kommuner, der ikke fører en effektiv beskæftigelsespolitik. Det koster kommunen mange penge – faktisk RIGTIG mange penge. Ca. 200 mio. kr. om året forsvinder ud i den blå luft som følge af Aalborg Kommunes ineffektive beskæftigelsesindsats. Ser vi over den seneste 5-årige periode, har vi måtte se til, at mere end 1 mia. kr. er forsvundet ud i den blå luft. Alt sammen penge der kunne være brugt på kernevelfærd – på børnene, på de ældre og på rigtig mange andre områder, som skal gøre Aalborg Kommune attraktiv at bo i.
I Venstre har vi set nok – og påpeget vores bekymring år efter år. Tiden for at udvise rettidig omhu er for længst forbi. Derfor er det også en kæmpe skuffelse, at INGEN af Venstres konstruktive forslag til at knække kurven blev lyttet til ved budgetforhandlingerne i år.
NEJ til at lade unge kontanthjælpsmodtagere bidrage i nyttejobs fra 1. ledighedsdag, NEJ til at tænke erhverv og beskæftigelse sammen ved at samle indsatserne under én hat. NEJ til private jobkonsulenter, der kun afregnes, når en ledig kommer i job.
NEJ NEJ NEJ. Venstre og Konservative måtte derfor til sidst forlade årets budgetforhandlinger med håret i postkassen. Den alvorlige beskæftigelsessituation skulle i stedet vendes ved mere af det, der ikke virker. Nemlig flere jobkonsulenter i Jobcentret. Et tiltag, der også tidligere har været afprøvet – uden succes!
Hvor er modet til at tage imod nye idéer og tiltag? Hvor er lysten og viljen til at tage livtag med Aalborgs største udfordring?