• Indsend nyhed
søndag 15. februar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
28. august 2020
in 112
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Spritbillist på Limfjordsbroen og i Nørresundby samt narkofund i lejlighed

Spritbillist på Limfjordsbroen og i Nørresundby samt narkofund i lejlighed

 

Aalborg – narkofund førte til sigtelse af tre mænd


Nordjyllands Politi fik tirsdag den 25. august mistanke til, at en person fra Aalborg var i besiddelse af narkotika. Denne mistanke var begrundet af et netop indgået konkret tip om tilstedeværelse af narkotika på vedkommendes adresse.

 

En patrulje kørte derfor til adressen onsdag den 26. august om formiddagen – den ville udføre en ransagning.

På adressen traf betjentene den mistænkte mand og en kammerat, som befandt sig i hans lejlighed.

Begge mænd svedte – de var tydeligvis nervøse. Forståeligt, eftersom betjentene med det samme kunne se hashrester samt en pose skunk på sofabordet i lejligheden.

Politiet sigtede derfor mændene for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjorde mændene bekendt med, at man nu ville udføre en ransagning af adressen.

I forbindelse med ransagningen fandt politiet i alt 41,80 gram skunk, 1,62 gram pot, 4,80 gram psilocybinsvampe samt 27 stk. kanonslag tilhørende den mistænkte. Effekterne blev konfiskeret med henblik på senere destruktion.

Men det skulle vise sig, at dét ikke var alt, betjentene ville finde den dag.

Betjentene fik nemlig mistanke til, at kammeraten, som befandt sig i lejligheden, også kunne have euforiserende stoffer i sin lejlighed. Og dén mistanke blev forstærket af, at kammeratens lejlighed befandt sig lige i nærheden.

Vedkommende blev derfor gjort bekendt med, at politiet nu ville ransage hans lejlighed, hvorefter ransagningen blev iværksat.

I kammeratens lejlighed fandt politiet i alt 1,51 gram hash, 0,28 gram skunk, digitalvægte, fire stk. grinders (typiske hjælpemidler til hashrygning), pulverrester samt 3.000 kr. i kontanter.

Et andet interessant fund var en nøgle, som satte politiet på sporet af en tredje mand, der også muligvis var i besiddelse af ulovlige stoffer.

Det viste sig nemlig, at de 1,51 gram hash, digitalvægtene samt kontantbeløbet tilhørte en mand, som er bosiddende i Nørresundby.

Og nøglen var til hans lejlighed.

En civilpatrulje kørte derfor til lejligheden i Nørresundby, hvor de traf den nu mistænkte mand.

Vedkommende erkendte, at de 1,51 gram hash tilhørte ham. Politiet sigtede derpå manden for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Betjentene fortalte den sigtede, at en ransagning nu ville blive iværksat i hans lejlighed.

I lejligheden fandt politiet i alt 5,29 gram skunk, 12,63 gram kokain fordelt i poser samt en ulovlig springkniv.

Alle tre mænd kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Aalborg – spiritusbilist på Limfjordsbroen


Torsdag den 27. august om aftenen modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en kassebil ”kørte forvirret frem og tilbage på Limfjordsbroen”.

Anmelderen havde mistanke til, at der var tale om spirituskørsel.

En beredskabspatrulje rykkede derfor ud for at standse kassebilen til kontrol.

Og ganske rigtigt: en alkometertest udført med føreren af bilen viste, at vedkommende havde drukket spiritus i sådan et omfang, at førerens promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Føreren af kassebilen blev derfor sigtet for spirituskørsel og kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

Vær med til at stoppe spirituskørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere om spirituskørsel på sikkertrafik.dk

 

Nørresundby – patrulje udførte kontrol med spiritusbilist


En personbil kom kørende ad Sankt Peders Gade ud for Nørresundby natten til fredag den 28. august efter midnat.

Samtidig kom to opmærksomme betjente kørende ad Sankt Peders Gade i deres patruljevogn.

De lagde mærke til bilen og besluttede sig for at udføre kontrol med bilens fører.

Ved mødet med føreren af bilen fattede betjentene hurtigt mistanke til påvirket kørsel, da det så ud til, at vedkommende havde drukket spiritus.

Og en alkometertest understøttede dén mistanke – førerens promille var tilsyneladende over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor føreren for spirituskørsel.

Vedkommende blev derefter taget med i patruljevognen for at blive kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Kilde: Nordjyllands Politi

 
Next Post
Prinsens Musikkorps, Klarup Pigekor og elever fra Aalborg Kulturskole giver gratis koncert

Prinsens Musikkorps, Klarup Pigekor og elever fra Aalborg Kulturskole giver gratis koncert

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.