Spøgelser og havfruer: Gamle sagn vækkes til live igen
Gå på spøgelsesjagt i det nordjyske og bliv klogere på lokale folkeminder
Nu bliver det muligt at tage ud i det nordjyske landskab og de helt små landsbyer og måske møde spøgelser, bjergfolk, havfruer og andre magiske og overnaturlige væsner, som ifølge gamle sagn og myter holder til netop der. Nordjyske Museer står bag tre nye guides med gamle sagn fra områderne ved henholdsvis Nibe, Sejlflod og Hals og er dermed med til at holde et stykke lokal kulturhistorie i live.
Alene i Aalborg Kommune findes hundredvis af gamle sagn, myter og folkeminder, og sammen med Hals Arkiv, Lokalhistorisk Forening For Tidligere Sejlflod Kommune og Nibe Museum og Arkiv sætter Nordjyske Museer nu fokus på udvalgte fortællinger i forsøget på at udbrede kendskabet til de gamle sagn.
Der er udvalgt en række gode historier, som videreformidles i tre forskellige guides om nærområderne ved henholdsvis Nibe, Sejlflod og Hals. Fra mandag 12. juli kan man gå på opdagelse efter spøgelser, havfruer og andre overnaturlige væsner. De tre guides kan findes på nordjyskemuseer.dk, og man skal derfor blot bruge en mobil for tage på spøgelsesjagt.
Hver guide indeholder 15 til 20 sagn og myter, der alle er knyttet til steder i lokalområdet. Den enkelte fortælling er forsynet med så nøjagtig en stedsangivelse, som sagnet gør det muligt, hvilket ofte er meget konkret. Der er blandt andet sagn om kirkerne i Vokslev og Vester Hassing såvel som naturområder som Skt. Nikolaj Bjerg ved Nibe og Kællingbjerg ved Kongerslev.
Fra slutningen af august suppleres de tre guides med lokale folkeminder desuden af en vandreudstilling med lokale sagn, som kommer ud til otte nordjyske byer i løbet af efteråret. Udstillingen er støttet af Region Nordjyllands Lille Kulturpulje og af Aalborgs Kommunes Kulturelle pulje til aktiviteter og oplevelser for børn og unge.
Indsamlet af kendt folkemindeforsker
Så længe mennesket har kunnet tale, har man fortalt historier til hinanden. Historier om hvordan verden hænger sammen, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man klarer sig ud af farefulde situationer. De mest spændende og uhyggelige historier er blevet fortalt igen og igen gennem mange generationer, og de er efterhånden blevet til sagn og myter. Kendetegnet for de mange historier er, at de gik fra mund til mund og ikke blev skrevet ned. Det er først sket i nyere tid.
Fortællingerne i de tre guides og udstillingen stammer blandt andet fra folkemindeforsker Evald Tang Kristensens rejser i Jylland omkring år 1900, hvor han samlede sagn og beretninger ind fra mennesker, der stadig havde de gamle historier i levende erindring.
I Østvendsyssel ved Hals kommer man blandt andet til Skindbjerg, hvor der fortælles en uhyggelig historie om et lys, der skinnede, hvor en halshugget pige var begravet. Først da hendes hovedskal blev flyttet ind på Øster Hassing Kirkegård holdt spøgeriet op. Man kan også søge efter havfruer, der både er blevet set ved Gåser og ved Tyskerbakken lige syd for Hou, eller kigge efter bestemte steder i Ulsted og Hals, hvor præster efter sigende har manet spøgelser i jorden.
I området omkring Nibe kan man søge efter små bjergfolk, der bor i Rodstrup Høj, Skt. Nikolaj Bjerg, i højene omkring Bislev og i Marbjerg Bakke. Man kan også aflure de dødes natlige gudstjenester i Vokslev Kirke, eller man kan lytte efter de druknedes råb ved Sebbersund, hvor de ifølge sagnene stadig går igen. På hulvejen ned mod Hule Mølle kan man måske endda være så uheldig at møde en hovedløs hest, der varsler død.
Ved Sejlflod er der også mange historier om spøgelser – især vejene til og fra Mou Kirkegård skulle efter sigende være særlig spøgelsesramt. I hvert fald har der fra gammel tid gået historier om ikke mindre end tre personer, der har haft svært ved at finde fred i deres grave. Ved Høstemark gik fx gårdens frue igen, indtil hun blev manet i jorden et stykke derfra, og nu kun ganske langsomt må nærme sig sit hjem.
I Kællingbjerg ved Kongerslev bor der nogle meget aktive bjergfolk, der er blevet set mange gange. Man kan høre dem åbne og lukke deres kister med guld nede i bakken.
Historierne gav tryghed
De mange gamle sagn om spøgelser, bjergfolk, havfruer mv. var førhen en stor del af dagligdagen for landbefolkningen, som tog dem ganske alvorligt. Helt grundlæggende handler de mange sagn om mødet med det ukendte eller uforståelige, og sagnene gav en tryghed, fordi de viste, hvordan det kan lykkes et menneske at mestre mødet med det uforståelige.
I virkelighedens verden har det ukendte ofte været fremmede mennesker, døden eller sygdom, som så i sagnene blandt andet er blevet oversat til forskellige overnaturlige væsner, der for eksempel kunne overvindes ved at slå korsets tegn.
De har samtidigt gjort det nemmere at se forskel på, hvem man kunne stole på, og hvem der stod uden for. Fællesskabet i lokalsamfundet blev dermed stærkere, når det var helt tydeligt, hvem der ikke hørte til – om det så var varulve, elverpiger, spøgelser eller omrejsende sigøjnergrupper.
Man kan finde de tre guides på nordjyskemuseer.dk/sagn-og-myter eller de kan hentes i fysisk form på Hals Arkiv, Nibe Museum og Arkiv og fra august på Lokalhistorisk Arkiv for Sejlflod. De kan også findes på bibliotekerne i Nibe, Storvorde og Hals. Udarbejdelsen af de tre guides er blevet støttet af Puljen til sommeraktiviteter i landdistriktet i Aalborg Kommune.
