Sommerlæsning: Saint-Exupéry og verdens mest oversatte børnebog
Tekst og foto: Frank Gabel
For 120 år siden, den 29. juni 1900, blev manden født, som forærede verden børnebogklassikeren „Den lille prins“: Antoine de Saint-Exupéry. Bogens budskab om venskab, kærlighed og om at prøve at se med hjertet i stedet for med øjnene har ikke mistet noget af dets gyldighed i de årtier, der er gået siden førsteudgivelsen i 1943. Også anno 2020 er den lille bog et rigtig godt tip til sommerlæsning.
Da den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry arbejdede på manuskriptet i New York i sommeren 1942, anede han ikke, at han var i gang med en fortælling, som ville inspirere børn og voksne på tværs af grænser og kulturer i mange årtier. Indtil da havde den passionerede flyver Exupéry kun skrevet voksenlitteratur, altid med sine erfaringer som post- og krigspilot som udgangspunkt — „Postflyveren“, „Flyvere i natten“ og „Krigsflyver“ lyder nogle af hans tidligere titler. Det skulle ændre sig, efter hans amerikanske udgiver havde set en tegning, Exupéry havde lavet. Den forestillede en lille, ensom dreng. Udgiveren bad Exupéry om at skrive en børnebog om den.
Det gjorde Exupéry på sin hel egen facon. Bogen udkom i foråret 1943 samtidigt på fransk („Le petit prince“) og engelsk („The little prince“). Forfatteren illustrerede den selv med tegninger af „sin lille dreng“. På overfladen er det rigtignok en børnehistorie, et moderne eventyr med fabelagtige elementer: En lille prins, som bor på en fjern planet sammen med sin elskede rose, begiver sig ud på en dannelsesrejse til andre asteroider og planeter, for at finde sig nogle venner, blive klogere på livet og få lidt afstand til sin rose, som han — på trods af sin kærlighed til den — har „visse vanskeligheder“ med.
I denne fantasifulde og eventyrlige rammefortælling vævede Exupéry nogle ekstra lag ind: Filosofiske tanker og poetiske replikker om venskabets og kærlighedens essens, ledsaget af en uforblommet kritik af de voksnes manglende fantasi og evne til at se med hjertet.
Kun med hjertet ser man godt
Bogens mest kendte replik stammer fra ræven, med hvem den lille prins knytter venskab. På dansk findes der i dag tre officielle oversættelser af bogen og dermed også tre versioner af nøglebudskabet: I den første danske oversættelse af bogen, som udkom i 1950 på Lindhardt og Ringhof (L&R), udtrykte Asta Hoff-Jørgensen det som følger: „Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.“ I en nyoversættelse fra 2016, som udkom på Legind, oversatte Henrik Ægidius det sådan: „Kun med hjertet kan man se rigtigt; det, som er vigtigst, er ikke synligt for ens øjne.“ I efteråret 2017 publicerede L&R en anden nyoversættelse. Bjørn Bredal gengav den omtalte passage med: „Kun med hjertet ser man godt. Det vigtigste er usynligt for øjnene.“
Udover poetisk-filosofiske elementer rummer „Den lille prins“ også en række autobiografiske referencer. Som piloten i eventyren var Exupéry selv styrtet ned med sit fly i ørkenen. Først efter en flere dage lang vandring blev han reddet af nogle beduiner. Den lidt melankolske stemning, som skinner igennem mellem linjerne, kan også spores tilbage til forfatteren, der ikke følte sig helt tilpas i USA, og som længtes efter sit fædreland — som prinsen længes efter sin planet og sin rose. Apropos rose: Inspirationskilde for den stolte og krævende rose skulle have været forfatterens salvadoranske hustru.
Hvert år nye oversættelser
Det er nok bogens mange facetter, de poetisk indpakkede budskaber om universelle emner og de små og store sandheder om livet, der er grunden til dens enorme globale succes. Siden udgivelsen i 1943 er de små 100 sider blevet oversat til mere end 420 sprog og dialekter — fra verdens store sprog over regionalsprog til forskellige folkemål og bydialekter. Dermed er „Den lille prins“ ikke kun verdens mest oversatte børnebog, men — efter Biblen — den mest oversatte bog overhovedet. I august 2018 kom der tilmed en oversættelse på sønderjysk. Også på „synnejysk“ hedder den „Den lille prins“. Den blev udgivet på det tyske forlag Edition Tintenfaß, som er specialiseret i dialekter, regional- og mindretalssprog.
I 120-året for Saint-Exupérys fødsel er der altså mange sprog og måder at (gen)opleve hans lille mesterværk på: Vil man gøre det på dansk, kan man f.eks. høre historien oplæst af Frits Helmuth (L&R, indtalt efter den første danske udgave i 2001) eller læse den selv i en e-bog-udgave fra 2017 (Legind, oversat af Henrik Ægidius): lydbog og e-bog findes på ereolen.dk. Eller man pakker Bredals nyoversættelse (L&R, 2017) ned i kufferten som sommerlæsning. Og hvorfor ikke læse Ann Posselts sønderjyske version (Edition Tintenfaß, 2018): „Kun mæ æ jært se æn godt. De vichteest æ usynle for æ æwn.“ I sidste ende er det lige meget, på hvilken måde eller på hvilket sprog man møder „Den lille prins“, så længe man husker, at han bedst mødes med hjertet.
God læselyst og god sommer!
