Kravet om mindst 225 timers arbejde om året er både urimeligt og meningsløst i krisetid
Mens et enigt Folketing har brugt hundredvis af milliarder på hjælpepakker til blandt andet erhvervslivet og dagpengemodtagerne, har politikerne endnu ikke vist samme ansvarlighed over for nogle af dem, der har det sværest i vores samfund, nemlig kontanthjælpsmodtagerne. Sådan lyder kritikken fra socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup.
– Hjælpepakkerne er både fornuftige og nødvendige. De holder hånden under erhvervslivet og beskæftigelsen, og suspenderingen af dagpengeperioden og kravene om jobsøgning er åbenlyst rimelig i en tid, hvor det er nærmest umuligt at finde et job. Derfor undrer det mig også meget, at politikerne ikke gør det samme for mennesker på kontanthjælp ved at sætte 225-timers reglen på corona-pause, siger han.
Rammer de dårligst stillede
225-timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året. Gør de ikke det, kan ægtepar, der begge er på kontanthjælp, miste den ene ægtefælles indtægt, mens ugifte kan blive trukket op mod 1000 kroner om måneden. Socialrådgiverne har været imod reglen, fra den blev indført i 2016, fordi den rammer dem, der i forvejen har mindst, meget hårdt. Men i en krisesituation, som den vi står i nu, burde alle være enige om at sætte reglen ud af kraft, til krisen er overstået, mener Mads Bilstrup.
– Folketinget har indtil videre udvist et forbilledligt sammenhold og handlekraft, når det gælder erhvervslivet og de ledige på dagpenge. Det samme bør de gøre, når det gælder de ledige med de største udfordringer. Vi ved, at mange på kontanthjælp er ringere stillet end de fleste andre på stort set alle områder: De har ringere helbred, både fysisk og mentalt, mange af dem har haft en svær barndom og dårlig skoletid, mange har ingen eller kort uddannelse. Vi kan som samfund ikke være bekendt at overse dem, når vi tager os af alle os andre under corona-krisen, lyder det fra Mads Bilstrup.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforening
