Datadrevet byudvikling skal medregne mennesker:
Sociale medier skal forme fremtidens byer
Trafik, støj og luftforurening. Byudvikling er i høj grad et datadrevet område, men vigtige parametre som menneskers anvendelse og oplevelse af byerne er en ofte overset faktor. Sociale mediers indtog i folks hverdag har imidlertid skabt nye muligheder, hvilket har udmøntet sig i en stigende interesse for humanistisk datavidenskab. Det mærker man ikke mindst ved Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet, der i dag samarbejder med arkitekter i ind- og udland om at udvikle metoder til ’soft city sensing’.
Udviklingen af fremtidens byer bygger på store mængder data, som ofte handler om at optimere infrastrukturen samt nedbringe forurening og støj. Større udviklingsprojekter tager som regel afsæt i VVM-redegørelser, som vurderer miljøpåvirkningen med henblik på at skabe de bedste rammer for bæredygtige byer. Men data om mennesker og deres anvendelse af byrummet har længe været en overset faktor:
– Byudvikling er i udgangspunktet med henblik på at skabe bedre byer. Men hvis vi udelader data om mennesker, risikerer vi at overse det måske vigtigste parameter for, hvad der opfattes som ”en god by”, og vi vil derfor ikke opnå en forståelse af det gensidige forhold mellem menneskers brug af byer og bymiljøets påvirkning af mennesker, lyder det fra lektor Anders Koed Madsen fra Teknoantropologisk Laboratorium (TANT Lab) ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.
– Antropologien har i mange år udviklet værdifulde metoder til at forstå de menneskelige aspekter af byen. Men inden for humanistisk datavidenskab har vi gennem de sidste 10 år arbejdet med nye datakilder og metoder, som kan være med til at skabe en ny forståelse af bymiljøet og de mennesker, der anvender og lever i dem. Og de seneste år har vi oplevet en markant stigning i efterspørgslen på den slags data samt kompetencer inden for behandlingen af dem, fortsætter han.
Sociale medier er en unik datakilde
Det er blandt andet den øgede tilgængelighed af data på sociale medier, hvor forskerne sammenholder parametre som politiske overbevisning og interesser med lokationsmønstre og bopæl, som har åbnet for nye muligheder inden for humanistisk datavidenskab, blandt andet når det gælder byudvikling.
Det har vakt interesse i flere lande i blandt andet forskningsmiljøet og i særdeleshed blandt arkitektvirksomheder, som ser store muligheder i den nye tilgang til forståelse af mennesker og bymiljøer, hvilket har ført til flere samarbejder for TANT Lab fra Aalborg Universitet, som er verdensførende inden for humanistisk datavidenskab:
– Den humanistiske tilgang til data vokser frem i disse år, og området begynder nu at få den opmærksomhed, det fortjener som et supplement til den gængse datavidenskab inden for ingeniørfagene. Vi har aldrig haft så stor og værdifuld en kvalitativ datakilde til rådighed, som vi har nu med sociale medier. De giver os mulighed for at analysere borgernes oplevelse og anvendelse af byerne på både kvantitativt og kvalitativt niveau, hvilket vi på Aalborg Universitet har arbejdet med i over 10 år, fortæller Anders Koed Madsen og fortsætter:
– De seneste år har vi set et positivt brud med den konventionelle tilgang inden for fx udvikling af byområder, og vi oplever også en klar stigende interesse for området fra blandt andre MIT i USA, hvor man for alvor er begyndt at arbejde med en humanistisk tilgang til data, samt fra internationale arkitektgrupper, som er blevet opmærksomme på de nye muligheder, brugen af data fra sociale medier tilfører deres fag.
Samarbejde med verdensberømt arkitektgruppe
Senest har TANT Lab blandt andet indgået et samarbejde om et pilotprojekt med arkitektgruppen Gehl om at skabe en visualisering af humanistiske data om indbyggere i storbyer. Projektet er et skridt i retning af at skabe en forståelse for, hvordan arkitektur indbyder til at mødes på tværs af værdier og fungerer som en kortlægning af politiske holdninger i København.
– Der er en grundlæggende forståelse af, at folk med samme holdning ofte holder sig i samme område, men med dette projekt får vi mulighed for at se, hvor mennesker med forskellige politiske holdninger og værdier mødes. Det interessante er, at blandt andet hobbyrelaterede aktiviteter som fx sportsklubber og endda motorcykelværksteder er vigtige lokationer i bymiljøet, hvor folk med forskellige interesser og politiske overbevisninger ofte mødes, hvilket er en værdifuld indsigt, hvis vi vil udvikle byer med høj diversitet, fortæller Anders Koed Madsen.
Kortet over København bygger på data fra projektet Det danske Facebookatlas, som har samlet digitale spor fra 69.000 danske facebooksider fra 2012 til 2018. Alt data er anonymiseret og GDPR-registreret. Aktuelt er TANTLab engageret i samarbejder med bl.a. BIG, SLA og Københavns Kommune, som alle er sultne efter nye metoder til at forstå menneskers forhold til deres by.