• Indsend nyhed
fredag 13. februar 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
23. marts 2021
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
SMVdanmark: Godt med plan for genåbning men fejlskud med coronapas

SMVdanmark: Godt med plan for genåbning men fejlskud med coronapas

 

SMVdanmark: Godt med plan for genåbning men fejlskud med coronapas

Der er roser til nattens aftale om genåbning, da den giver en køreplan til erhvervslivet, og fordi de liberale erhverv endeligt får lov at genåbne, men det er til gengæld et fejlskud, at man forlanger coronapas hos frisøren, mener SMVdanmark.

“Det er glædeligt, at vi nu har en køreplan, og at erhvervslivet dermed får nogenlunde klarhed over, hvad de kan planlægge efter. Desuden er det rigtigt godt, at de liberale erhverv endeligt får lov at genåbne. De er meget hårdt økonomisk ramt og står på spring for at slå dørene op for kunderne igen,” siger Jakob Brandt, adm. direktør I SMVdanmark om den nye aftale om en genåbning af Danmark. Han fortsætter:

“Men vi må insistere på, at politikerne nu indfører et åbn-eller-betal princip. Vi kan ikke bare blive ved med at forlænge kompensationspakker, der blev skabt, da krisen var ny, og virksomhederne havde en vis økonomisk ballast. Den ballast er væk nu, og mange virksomheder hænger i med det yderste af neglene. Hvis de ikke får lov at åbne, skal de have fuld kompensation. Ellers risikerer vi, at de knækker i krisens 11. time,” siger han.

Der er dog ét stort fejlskud I aftalen, mener Jakob Brandt:

“Det er helt skævt at forlange coronapas for at få adgang til fx frisører. Mange kunder – især i yderområder hvor mulighederne for at blive testet ikke er så gode som i de større byer – vil sandsynligvis holde sig væk. Og testkravet harmonerer ikke med de nyeste beregninger fra SSI, der viser, at smitterisikoen i de liberale erhverv er lille. Erfaringerne fra genåbningen i foråret var også, at smitten faldt, da frisørerne åbnede. Desuden har frisørerne navn og telefonnummer på alle kunder, og i stedet for pas, kunne man have etableret en solid smitteopsporing, hvis uheldet mod forventning skulle være ude,” siger han.

 

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

 
Next Post
Millioninvestering skal trække endnu flere virksomheder til Aalborg

Millioninvestering skal trække endnu flere virksomheder til Aalborg

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.