Indblik er i denne uge skrevet af Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.
Da Covid-19 lukkede Danmark i marts, blev byerne lammet, men på landets mindste øer gik livet videre.
Færgen sejlede, købmanden havde stadig åbent og naturen, vandet og alle mulighederne, der knytter sig til det, lå lige så åbenbare som altid lige udenfor vinduet.
Alle de danskere, der var så heldige at have et sommerhus, flygtede da også herud, hvor det er let at holde afstand. Her opdagede mange, at de sagtens kan arbejde hjemmefra, og at børnene trives i de frie rammer, hvor man kan lege og cykle uden frygt for trafikken.
Efter foråret fulgte en sommer med fyldte færger til alle øer. Udlandsrejsen blev afblæst, og i stedet bød ferien for mange danskere på hop fra ø til ø.
For nogle har erkendelserne fra foråret eller mødet med øerne i ferien ført til nye livs- og boligvalg, og i øjeblikket oplever vi mange interesserede, der ønsker at købe en helårsbolig eller et sommerhus på en af de 27 danske småøer.
Flere forudser da også, at krisen bliver en gave til de danske øer. Både når det handler om bosætning og turisme. Fremtidsforskere talte allerede før corona-krisen om ”modurbanisering” som en megatrend, og tal fra Boligsiden bekræfter denne forudsigelse. Indenfor de sidste fem år er antallet af handler på mange af de små øer steget, mens liggetiden er faldet.
Lave kvadratmeterpriser giver frihed
Men hvad får så folk til at flytte til en lille ø?
Sidste år lavede vi i samarbejde med LAG Småøerne en undersøgelse af det spørgsmål blandt en række tilflyttere, og helt i toppen lå naturen og roen. Derefter fulgte ønsket om at være en del af et fællesskab samt drømmen om et enkelt og roligt liv. Alt sammen kvaliteter, som man kan få på de små danske øer.
Læg dertil huspriser, som er så lave, at mange familier kan leve for én indtægt, og det giver luft i økonomien og plads til at realisere drømme, der kan virke umulige i byen. Drømme om mere tid med børnene eller om at gøre den gode idé til virkelighed og starte egen virksomhed.
Et hurtigt kig på Boligsiden viser for eksempel, at man på Fejø kan få en nyopført villa på 173 kvadratmeter med havudsigt for 1,8 millioner kroner. I Valby kan man for samme pris få en toværelses stuelejlighed på 47 kvadratmeter beliggende op ad Roskildevejen.
Færgen som en fordel
Selvom mange drømmer om at sætte deres underskrift på ønskehuset på en lille ø, eksisterer der også en del fordomme om ø-livet, der skaber bekymringer hos potentielle boligkøbere. Særligt tre spørgsmål dukker jævnligt op:
- ”Er det ikke besværligt med færgen?”
Mange tror, at færgen er en ulempe i hverdagen, men faktisk ved vi fra både nye og garvede øboer, at sejlturen giver lige netop den pause i hverdagen, som mange moderne mennesker drømmer om. Tid til at læse, tid til at tænke eller bare lade øjnene hvile på vandet eller vende stort og småt med sine medøboere. Andre bruger tiden effektivt på at klare arbejdsdagens første og sidste mails.
- ”Kommer man ikke til at savne byens kulturliv?”
Noget af det, vi hører allermest fra nye øboer er, at de aldrig har været så aktive, som efter de er flyttet fra fastlandet. Øerne har et stærkt foreningsliv, som sørger for både koncerter, foredrag, film og idrætstilbud, og tilbøjeligheden til at deltage er langt større, når det foregår lige om hjørnet.
- ”Får man ø-kuller?”
Tanken om at være en del af et lille samfund, der er isoleret fra fastlandet, og hvor alle kender alle, kan udløse klaustrofobiske forestillinger. Men på øerne er vi i høj grad forbundet med både fastlandet og hinanden i et fællesskab, som man hver især kan vælge at deltage mere eller mindre i.
Men bliver man så lykkeligere af at flytte ud til en lille ø?
Ja, noget tyder på det. Målinger fra Danmarks Statistik og Gallup viser, at livskvaliteten er højere i yderområder og landdistrikter, og forskere fra Syddansk Universitet besøgte sidste år blandt andet Lyø og Avernakø for at forstå hvorfor.
Noget af det, der fremhæves, er landskabet, de uformelle mødesteder, som for eksempel badebroen, samt fællesskabet og glæden ved at gå en tur langs vandet.
Stærke kvaliteter, som findes på øerne. Også selvom resten af verden er ramt af kriser.
I Sammenslutningen af Danske Småøer håber vi, at endnu flere vil vælge at flytte til øerne og ikke blot nøjes med at nyde ø-livet i ferieperioder. De små øer har nemlig masser af plads til et helårsliv med både stor frihed og stærke fællesskaber.
Fakta:
Sammenslutningen af Danske Småøer repræsenterer 27 øer, der alle har det til fælles, at de ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner, og at de er helårssamfund med op til 1.200 beboere.