Metakognitiv terapi er populært. Nu åbner anerkendt metakognitiv psykologklinik en afdeling i Aalborg.
Vi danskere oplever mental mistrivsel som aldrig før. Angst, stress og depression fylder i statistikkerne. Derfor er metakognitiv terapi blevet populært.
Mange kan genkende følelsen af, at hovedet er på overarbejde hele tiden. Mennesker, der har stress, angst og depression inde på livet, oplever typisk endeløse bekymringer om fremtiden, negative tanker, der kører i ring, og en følelse af hele tiden at “være i deres hoved”. Overtænkning går ud over nærværet, nattesøvnen og det mentale velbefindende i al almindelighed.
Hidtil har det været en udbredt overbevisning, at man skal dykke ned i og analysere fortiden for at få det bedre, men i metakognitiv terapi vender man det hele på hovedet. Nyeste forskning viser nemlig, at vi skal slippe overtænkning for at få det bedre. I metakognitiv terapi lærer du, hvordan du bruger mindre energi på fortidens smertelige oplevelser eller fremtidens frygtede scenarier. Man arbejder derfor primært med udfordringer som de ser ud her og nu og har fokus på at ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre,
som vedligeholder symptomer.
Det lyder måske lettere sagt end gjort, men metakognitiv terapi har vist sig at være utrolig effektivt:
“Vores klienter oplever ikke kun at få det bedre nu og her, men de lærer også nogle nye strategier, som de kan bruge på egen hånd i fremtiden. Det betyder meget for mig i mit arbejde som psykolog at kunne hjælpe andre mennesker tilbage til en hverdag uden angst, stress og depression”, fortæller metakognitiv psykolog Maria Rasmussen.
Psykolog Maria Rasmussen er en del af Psykologhuset ReView – en anerkendt Aarhus-klinik, der indtil nu kun har haft en afdeling i Brabrand nær Aarhus.
“Vi vil gerne hjælpe der, hvor vi kan. Vi får mange henvendelser fra beboere i Aalborg og omegn. Derfor åbner vi nu en afdeling i Aalborg midtby, så vi kan tilbyde metakognitiv terapi til nordjyderne” fortæller psykolog Maria Rasmussen, der selv er fra Nordjylland og glæder sig til at komme hjem til det nordjyske.
Psykologhuset ReViews klinik i Aalborg åbner februar 2023, men det er muligt at starte op med online-samtaler allerede fra januar 2023. Se ww.re-view.dk for mere information.
Kilde: ReView