• Indsend nyhed
fredag 6. november 2026
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
6. november 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
SIFA og FOKUS Fitness går sammen om bingogymnastik

SIFA og FOKUS Fitness går sammen om bingogymnastik

 

At spille bingo forbindes måske ikke typisk med at bevæge sig ret meget, men det gør bingovært Peter Skram fra SIFA TV-Bingo nu noget ved.

”Vi er gået sammen med FOKUS Fitness i Aalborg og har udviklet en aktivitet, som skal få bingospillerne op af sofaen – eller i hvert fald til at bevæge sig lidt i den. Under overskriften ‘Bingogymnastik’ guider erfarne instruktører fra FOKUS Fitness TV-Bingos seere – og ikke mindst deres gamle, halvstive vært – igennem en serie små, sjove og lette øvelser.”

Peter Skram fortæller, at der er produceret syv indslag, der bliver præsenteret tirsdage og fredage i SIFA TV-Bingos udsendelser på dk4. Og han fortsætter:

”Det har i planlægningen været vigtigt for os at sikre, at alle kan være med, uanset alder og fysisk form. Vi har fokus på bevægelighed, balance og ikke mindst godt humør, så derfor foregår øvelserne i hyggelige, hjemlige omgivelser med sofa, blomster og kaffekande i SIFAs nye lokaler i Nordkraft.”

SIFA TV-Bingo har i mere end 40 år sørget for at holde bingospillernes hjerner i gang, og Peter Skram ser det som en naturlig fortsættelse af den indsats, at man nu også gerne vil hjælpe med at få bevæget kroppene.

June Haugaard, der er leder af FOKUS Fitness, supplerer:

“Vi er rigtig glade for samarbejdet, for det rammer lige ned i kernen af FOKUS Fitness. Hos os behøver man hverken være 100-meter-mester i en bestemt sportsgren, at have det nyeste træningstøj eller at være i en særlig form for at kunne være med. Man skal bare komme, som man er, og så skal det selvfølgelig være sjovt. Det gælder naturligvis også hjemme på stuegulvet.”

Kilde: Steen Bjerre

 
 
 
 
 
 
Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.