• Indsend nyhed
torsdag 19. juni 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
25. oktober 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Se hvor i landet sommerhusene stiger mest

Se hvor i landet sommerhusene stiger mest

 

Sommerhusstatus inden efterår og vinter: Her stiger salget mest

Salget af sommerhuse er steget 52 procent i årets første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Se, hvor i landet det stiger mest.

Det er oktober, og vi har nået den tid på året, hvor salget af sommerhuse falder, og hvor der er færre sommerhusejere, der sætter til salg. Eller det vil sige, at sådan plejer det i hvert fald at være.

2020 har været et særligt år for sommerhusmarkedet, og der er kommet ekstraordinært mange nye ejere i de danske sommerhuse. I følge handelstal fra Boligsiden har sommerhussalget været 52 procent højere i årets første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

”Det bliver spændende at se, hvordan markedet udvikler sig i de kommende måneder, for handlen med sommerhuse har i 2020 opført sig meget anderledes end normalt. Men ser vi på tallene for antallet af nye sommerhuse til salg i uge 42, er de nærmest identiske med gennemsnittet for den samme uge i årene 2015 til 2019. Det kan være en indikator for, at sommerhusmarkedet begynder at nærme sig en mere normal tilstand,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Sommerhussalg fordoblet i to kommuner

Om sommerhushandlen bliver normal allerede i år er dog langt fra sikkert. Foreløbig kan vi blot gentage, at sommerhussalget har været vildt i 2020. I 48 af de 49 kommuner hvor der har været mere end 50 handler i årets første ni måneder, er salget steget i forhold til samme periode sidste år. I Vordingborg og Haderslev er salget endda mere end fordoblet.

”Når priserne på sommerhuse stiger, og udbuddet falder, er det naturligt, at køberne søger geografisk bredere og finder ud af, at der også er andre dejlige sommerhusområder end dem, de kender i forvejen. Det har ført til markante stigninger i handlen mange steder, og det kan aflæses meget tydeligt i Vordingborg og Haderslev, men også i Norddjurs, Vejle, Langeland, Middelfart og Vesthimmerland kommuner, der alle har oplevet stigninger på mere end 90 procent,” siger Birgit Daetz.

I bunden af listen over stigningsprocenter ligger mere kendte sommerhuskommuner som Halsnæs, Gribskov, Varde og Odsherred, hvor stigningen ”kun” er på mellem 16 og 35 procent.

”Det interessante er, at det normalt er kommunerne med mange handler som netop de fire, Halsnæs, Gribskov, Varde og Odsherred, der trækker landsgennemsnittet op. I år er der mange flere kommuner, der bidrager til stigningen. Der er altså ikke bare kommet mange flere nye sommerhusnaboer i Nordsjælland og Vestjylland. Sommerhusejere i hele landet har oplevet, at der er en stor udskiftning i nabohusene. Det er en ny tendens,” påpeger Birgit Daetz.

Top 10: Her stiger salget af sommerhuse mest:

Kilde: Boligsiden

 
Next Post
Står efterårsrengøring højt på din to do-liste?

Står efterårsrengøring højt på din to do-liste?

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.