• Indsend nyhed
onsdag 6. maj 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
16. marts 2020
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Salgstiden på huse i Aalborg er steget med 5%

 

Det er kommunerne omkring København, der præger top fem over steder, hvor salgstiden på villaer og rækkehuse i øjeblikket er lavest. Men enkelte jyske kommuner begynder at hale ind på de sjællandske områder.

Der er fortsat godt gang i handlen på det danske boligmarked, og det afspejler sig også i de gennemsnitlige salgstider.

Vi har set nærmere på de friske tal fra Boligsidens Markedsindeks for februar måned, og her viser det sig, at det sted i landet, hvor husene sælges hurtigst, er i Albertslund Kommune.

Her tager det i gennemsnit 73 dage at sælge en villa eller et rækkehus, hvilket er landets laveste salgstid i februar måned. Øvrige kommuner omkring København som Egedal, Vallensbæk og Hvidovre følger dog lige i hælene med gennemsnitlige salgstider på henholdsvis 74, 79 og 88 dage.

”Ikke overraskende er det omegnskommunerne til København, som præger toppen af denne opgørelse. Det er kommuner, hvor husene er ekstra eftertragtet på grund af nærheden til hovedstaden og dermed den korte afstand til mange danskeres arbejdsplads. Det afspejler sig selvfølgelig i både salgspriser såvel som salgstider,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Hurtige handler

En salgstid på blot 73 dage er et godt stykke under landsgennemsnittet, som i øjeblikket ligger på 162 dage for villaer og rækkehuse.

Men aktuelt er der i alt 58 kommuner, der har en kortere salgstid end landsgennemsnittet.

”Det vidner om det høje aktivitetsniveau, som vi i øjeblikket ser på markedet for villaer og rækkehuse. Høj beskæftigelse og ikke mindst den lave rente har længe bidraget til en øget købelyst hos mange huskøbere, og når der er flere, der er klar til at købe, bliver husene også solgt hurtigere,” siger Birgit Daetz.

Omvendt er der også steder i landet, hvor det tager væsentligt længere tid end de gennemsnitlige 162 dage at sælge en ville eller et rækkehus. Det er blandt andet tilfældet i flere yderkommuner som eksempelvis Tønder, Struer og Morsø, hvor det i øjeblikket tager henholdsvis 389, 356 og 329 dage i gennemsnit at sælge en villa eller et rækkehus.

Er du også på jagt efter en ny bolig, kan du her se alle huse til salg på det danske boligmarked.

Se udviklingen i salgstiden i alle kommuner i listen herunder:

KOMMUNE SALGSTID FEBRUAR 2019 (ANTAL DAGE) SALGSTID FEBRUAR 2020 (ANTAL DAGE) ÆNDRING SENESTE ÅR ÆNDRING I PROCENT SENESTE ÅR
Albertslund 70 73 3 5%
Egedal 95 74 -22 -23%
Vallensbæk 91 79 -12 -13%
Hvidovre 118 88 -30 -25%
Brøndby 90 90 -0 -1%
Esbjerg 142 95 -47 -33%
Greve 90 96 6 7%
Rebild 238 96 -142 -60%
Ballerup 117 96 -21 -18%
Allerød 101 97 -4 -4%
Rødovre 116 100 -16 -14%
Hillerød 120 105 -15 -13%
Aarhus 109 107 -3 -3%
Dragør 169 110 -58 -35%
Solrød 119 111 -8 -7%
Tårnby 78 112 33 43%
København 98 114 15 16%
Roskilde 118 114 -4 -4%
Ishøj 131 114 -17 -13%
Lyngby-Taarbæk 97 115 18 19%
Aalborg 112 117 5 5%
Halsnæs 103 118 15 15%
Ringsted 116 119 2 2%
Gladsaxe 99 120 21 21%
Ærø 209 121 -89 -42%

(I tabellen indgår data for den gennemsnitlige salgstid i hver enkelt kommune. Der er kun opgivet data for en kommune, hvis der har været minimum fem handler i hver af de seneste tre måneder i både februar 2019 og februar 2020. Kilde. Boligsiden)

 
 
 
 
 
Next Post

Støt op om det lokale erhvervsliv

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.