• Indsend nyhed
mandag 14. juli 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
30. maj 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Så mange kommuner har oplevet en fordobling i hussalget på et år

Så mange kommuner har oplevet en fordobling i hussalget på et år

 

Selvom boligsalget har taget et lille dyk ned i april, bliver der stadig solgt rigtig mange huse. I hele 29 kommuner er hussalget som minimum fordoblet det seneste år. Se her, hvor det gælder.

Husjagten er gået ind hos mange danskere. Det bekræfter Boligsidens handelstal for april måned endnu engang, idet der samlet blev solgt over 6.000 villaer og rækkehuse.

Så selvom det samlede boligsalg er dalet en smule i april, er hussalget alligevel som minimum fordoblet i hele 29 kommuner, når vi sammenligner april i år med samme måned sidste år.

”Udover at der er sket en så stor vækst i handelsaktiviteten i næsten hver tredje af landets kommuner, er det samtidig værd at bemærke, at de 29 kommuner ligger placeret ud over hele landet. Der er med andre ord godt gang i ind- og udflytningerne i store dele af Danmark. Det betyder i mange tilfælde nyt liv på villavejene og forbedringer af de eksisterende boliger,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Med til udviklingen hører selvfølgelig også det faktum, at i april sidste år var markedet for villaer og rækkehuse fortsat mærket af den første coronanedlukning, og der blev derfor solgte færre huse i denne måned end normalt. Det bidrager selvfølgelig også til den store stigning i mange af kommunerne.

Furesø er i front

Øverst i opgørelsen finder vi Furesø Kommune, hvor der er sket mere end en tredobling i hussalget i forhold til april sidste år. Konkret er der tale om en stigning fra 25 solgte huse i april sidste år til 85 i samme måned i år. Det svarer til en ændring på 240 procent.

Derefter følger kommunerne Vallensbæk og Gentofte, hvorefter vi skal til Langeland, Rebild, Jammerbugt og Syddjurs kommuner for at finde områderne med de efterfølgende største stigninger i hussalget.

”Ejendomsmæglerne har travlt i store dele af landet, og kun i fire kommuner ser vi færre handler i april i år end sidste år. Når det er sagt, hører det dog også med til historien, at antallet af handler var endnu højere i marts, og at vi derfor faktisk har set et fald i handelsaktiviteten i mange kommuner den seneste måned,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Det bliver derfor interessant at følge udviklingen i de kommende uger og måneder for at se, om vi som normalt vil se en stigning i antal hushandler hen imod sommerferien, eller om faldet fortsætter, og vi dermed bevæger os mod mere naturlige tilstande på boligmarkedet.”

De fire kommuner, som ikke har oplevet en stigning i salget af huse det seneste år er Rødovre, Lemvig, Morsø og Glostrup.

Sådan har salget af villaer og rækkehuse udviklet sig i hver enkelt kommune:

KOMMUNE SOLGTE I APRIL 2020 SOLGTE I APRIL 2021 ÆNDRING SENESTE ÅR
Furesø 25 85 240%
Vallensbæk 9 28 211%
Gentofte 20 57 185%
Langeland 10 28 180%
Rebild 10 25 150%
Jammerbugt 22 53 141%
Odsherred 20 48 140%
Syddjurs 35 84 140%
Samsø 6 14 133%
Haderslev 31 72 132%

(Tabellen viser udviklingen i salget af villaer og rækkehuse i hver enkelt kommune fra april 2020 til april 2021. I opgørelsen er der kun medregnet kommuner, hvor der har været minimum fem handler i april 2021. Derfor finder du ikke Læsø og Fanø kommuner i opgørelsen. Kilde: Boligsiden.)

Next Post
Dyrenes Beskyttelse advarer om hegn – dyr kommer i klemme

Dyrenes Beskyttelse advarer om hegn - dyr kommer i klemme

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.