Tre AaB-spillere er udtaget til U/19-landsholdet, der spiller en miniturnering i starten af september.
Mathias Ross og Mikkel Kaufmann samt U/19-ligaspiller Thomas Albert Christiansen er udtaget til det danske U/19-landshold, der i september spiller en miniturnering på Lolland-Falster.
Danmark åbner turneringen mod Wales 6. september i Nakskov, og mandag 9. september spiller Danmark mod enten Sverige eller Norge i Nykøbing Falster.
Mikkel Kaufmann og Mathias Ross, der har henholdsvis 19 og 21 ungdomslandskampe i bagagen, har begge tidligere optrådt på det danske U/19-landshold, mens Thomas Albert Christiansen, der har 26 ungdomslandskampe under huden, har sin U/19-landsholdsdebut til gode.
kilde: AaBsport.dk