Magistraten i Aalborg Kommune har besluttet, at Aalborg som kommune indgår et samarbejde med UNICEF Danmark om at blive anerkendt som Børnevenlig Kommune. Et globalt initiativ, som nu opstartes i Danmark. Vi er i Aalborg Kommune med i opstartsfasen sammen med Billund og Gladsaxe kommune.
Projektledelsen skal ligge i skoleforvaltningen under UngAalborg, fordi UngAalborg i forvejen arbejder med de unges stemme gennem ungebyrådet og alle elvrådene på skolerne.
I den forbindelse har vi ansat Rikke Hartmann. Rikke kommer fra en stilling som trivsels-, ssplærer og Rettighedskoordinator på Herningvej Skole, der i juni 2019 blev certificeret UNICEF Rettighedsskole. Samtidig er hun Regional Koordinator for UNICEF Rettighedskoler i Nordjylland.
Rikke har derfor stor erfaring med at inddrage Børnekonventionen i samarbejdet med børn og unge og de voksne omkring dem. Dette kendskab skal hun nu udbredes til et kommunalt perspektiv i samarbejdet med UNICEF, kommunens forvaltninger og naturligvis børn og unge i kommunen.