• Indsend nyhed
mandag 27. april 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
19. januar 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Rejsegilde for ny indskolingsbygning på Sofiendalskolen

Rejsegilde for ny indskolingsbygning på Sofiendalskolen

 

Mandag den 19. januar kl. 12 afholdes der rejsegilde for den nye indskolingsbygning på Sofiendalskolen. Rejsegildet markerer, at byggeriets bærende konstruktion nu er færdig, og at projektet dermed har nået en central milepæl.

Rejsegildet finder sted på byggepladsen ved skolen og samler samarbejdspartnere, medarbejdere og øvrige inviterede. Programmet omfatter blandt andet taler og en traditionel pølsevogn.

Ifølge skoleleder René Arnold Knudsen er den nye indskolingsbygning et vigtigt led i skolens videre udvikling.

– Den nye indskolingsbygning er et væsentligt skridt i arbejdet med at skabe tidssvarende læringsmiljøer for skolens yngste elever. Det er samtidig en anledning til at anerkende indsatsen fra de mange aktører, der bidrager til projektets gennemførelse. Som led i projektet vil skolens eksisterende læringsmiljøer desuden blive renoveret, siger han.

Den nye indskolingsbygning opføres i to etager og får et samlet areal på 2.872 kvadratmeter. Arrangementet afholdes på byggepladsen med adgang fra Lange Müllers Vej.

Fakta om byggeriet

Indskolingsbygningen opføres som et svanemærket byggeri med fokus på lavt klimaftryk, begrænset brug af kemikalier og et lavt energiforbrug.

Facaderne udføres i varmebehandlet træ, der er valgt for sin lange levetid og sit begrænsede vedligeholdelsesbehov. Vinduerne indrammes af naturanodiseret aluminium, som også indgår i forbindelsesgangene, der kobler den nye bygning sammen med dele af den eksisterende skole.

I dispositionsforslaget beskrives tilbygningen som en bygningskrop, der forskyder sig både lodret og vandret og dermed skaber lækroge og mindre uderum, hvor inde- og uderum hænger sammen. Ved bygningens sydvestlige hjørne er facaden på 1. sal trukket tilbage for at give plads til en tagterrasse, der skal anvendes til undervisning, leg og ophold. Tagterrassen forbindes med skolegården via en større siddetrappe.

Kilde og foto: Aalborg Kommune

 
 
 
 
 
Next Post
EH Aalborg og Thy Rock fortsætter stærkt samarbejde frem mod 2026

EH Aalborg og Thy Rock fortsætter stærkt samarbejde frem mod 2026

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.