• Indsend nyhed
onsdag 1. februar 2023
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
18. maj 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Regeringen forventer stigende boligpriser

Regeringen forventer stigende boligpriser

 

Boligprisprognose: Både i år og næste år har boligpriserne pil opad – men det meste af stigningen ligger bag os.

Regeringen ser med relativt optimistiske øjne på boligmarkedet på trods af det rente- og energipris-hop, som har ramt boligmarkedet i de første måneder af 2022. Det viser den seneste boligøkonomiske redegørelse.

Faktisk forventer regeringen, at boligpriserne er steget med 4,8%, når 2022 er omme. Men tallene snyder lidt, for den ’flotte’ stigning skyldes mere prisstigningerne gennem de seneste måneder frem for, at der er yderligere pæne prisstigninger i vente til boligejerne i år, lyder det fra Realkredit Danmark.

”Der ventes en nærmest flad prisudvikling gennem resten af året og ind i 2023,” konstaterer cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Ejendomsmæglerkæden Home peger på, at regeringen forudser en form for ’blød landing’ på boligmarkedet drevet af udsigten til en fortsat fornuftig vækst i økonomien, mens man i samme åndedrag fremhæver risikoen for især de stigende renter.

Lille udbud holder hånden under priserne
”Det er svært at spå om boligmarkedet på bagkant af to hektiske år med høje prisstigninger og stor efterspørgsel på boliger. Det ser det ud til, vi er tilbage til ’normalen’ – både efterspørgsel og salg er fornuftigt på niveau med før-corona, men der er fortsat betydeligt færre boliger til salg, og det holder hånden under priserne,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Ifølge Realkredit Danmark er boligejerne overordnet set godt polstret til en eventuel ’modvind’. 
”De har – modsat tiden før finanskrisen – ikke levet over evne,” konstaterer cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.

Gennem en årrække er indkomsterne steget mere end forbruget, og danskerne har ikke lånt penge i stor stil. Både friværdier og pensionsopsparinger er også rekordhøje, påpeger han.

I 2023 forventer regeringen, at boligpriserne stiger med 0,9 %, og det er en smule mere positivt end den seneste boligprisprognose fra Danske Bank, der forudser et beskedent prisfald på 0,9% i 2023.

Heller ikke ejendomsmæglerne forventer de store prisstigninger. Ifølge den seneste forventningsundersøgelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening er der flere ejendomsmæglere, der forventer faldende end stigende boligpriser om et år.

Kilde: Home (Foto: Palle Skov)

 
 
 
Next Post
DM-ugen i Aalborg: Når få millimeter gør en stor forskel

DM-ugen i Aalborg: Når få millimeter gør en stor forskel

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.