LANDSINDSAMLING D. 1. SEPTEMBER 2019
Hver eneste dag bliver børn og unge udsat for mobning på nettet. Og nogle gange går det helt galt, når meget private og dybt krænkende billeder og videoer bliver delt. Men mobning på nettet rammer lige så hårdt som mobning i skolegården. Det tager kun få sekunder at dele et billede, men det kan medføre angst, lavt selvværd og social isolation for det barn, der mod sin vilje får et privat eller krænkende billede. Med blot et enkelt klik kan et ungdomsliv være ødelagt.
Når du samler ind, er du blandt andet med til at støtte Red Barnets arbejde med at bekæmpe digital mobning og krænkelser på nettet. Med din støtte kan vi nå ud til flere skoler og undervise i god adfærd på nettet. Og vi kan hjælpe flere børn og unge, der fortvivlede kontakter vores rådgivningstjeneste SletDet, fordi nogen har delt et privat og intimt billede eller video af dem mod deres vilje. Din hjælp som indsamler til Red Barnets landsindsamling kan gøre en forskel for de børn og unge, der hver dag bliver udsat for mobning og krænkelser på nettet.
HJÆLP DE BØRN OG UNGE –
DER BLIVER KRÆNKET PÅ NETTET
Børn og unge oplever alt for ofte at blive truet og afpresset til at dele nøgenbilleder, og at deres private billeder bliver delt, uden de har givet lov. Med din hjælp som indsamler kan vi hjælpe endnu flere af de børn og unge, der fortvivlede kontakter SletDet
Når et intimt billede er blevet delt, findes det ‘derude’. Hvem har set det? Hvad tænker folk? Hvordan stopper man det? Det kan være svært at tale om, og det kan nærmest være umuligt at gøre noget alene. Men børn skal ikke stå alene, når de modtager trusler og udsættes for digitale krænkelser.
Det sker også i din by
30 procent af unge har oplevet, at andre unge i det skjulte har taget seksuelle billeder af nogen og delt dem på nettet. For forældre kan det være svært at vide, om deres børn har oplevet det, og for børn kan det være svært at gå til deres forældre for at få hjælp. Men problemet er der. Og det er stort.
Hvad gør SletDet?
Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet modtager jævnligt henvendelser fra børn og unge, der har oplevet, at en kæreste, en klassekammerat eller en fremmed har delt et billede, der bare ikke måtte ses af andre. Rådgiverne i SletDet giver støtte og råd til, hvad man gør, når man modtager trusler, hvordan man stopper spredningen, og hvem man kan tage fat i for at få hjælp. SletDet når mange, men vil gerne nå endnu flere.
Vi har brug for din hjælp
Når du samler ind til Red Barnets landsindsamling, er du blandt andet med til at støtte Red Barnets arbejde med at rådgive og hjælpe børn og unge, der har modtaget trusler eller har fået delt intime billeder. Med din støtte kan vi endnu hjælpe flere af dem, der fortvivlede kontakter SletDet, fordi nogen har delt eller truer med at dele private billeder eller videoer af dem mod deres vilje.
Tilmeld dig som indsamler til Red Barnets landsindsamling og hjælp os med at nå endnu flere børn og unge.
SletDet hjælper nogle af de børn og unge, som hver eneste dag bliver udsat for mobning og krænkelser på nettet. Med din hjælp som indsamler kan vi nå endnu flere.
Mobning på nettet rammer lige så hårdt som mobning i skolegården, og ufrivillig deling af private billeder og videoer kan forårsage angst, lavt selvværd og social isolation, som kan følge et ungt menneske langt ind i voksentilværelsen. Med blot et enkelt klik kan et ungdomsliv være ødelagt.
Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet modtager mange henvendelser fra børn og unge, der har været udsat for ubehagelige oplevelser på nettet. Når SletDet får et opkald, en mail eller en chatbesked fra en fortvivlet ung, sidder Mai, Per, Kuno og Rebecca klar med råd og vejledning til, hvordan situationen kan håndteres. Men Red Barnet vil gerne kunne hjælpe endnu flere.
– Vi vil rigtig gerne nå ud til mange flere børn og unge og fortælle dem, at de kan få hjælp hos os i SletDet, hvis de har haft en ubehagelig oplevelse online, siger SletDet-rådgiver og projektleder i Red Barnet Mai Holm Hviid.
Vi har brug for din hjælp
Når du samler ind, er du blandt andet med til at støtte Red Barnets arbejde med at bekæmpe digital mobning og krænkelser på nettet. Med din støtte kan vi hjælpe flere børn og unge, der fortvivlede kontakter SletDet, fordi nogen har delt et privat og intimt billede eller video af dem mod deres vilje.
Tilmeld dig som indsamler til Red Barnets landsindsamling og hjælp os med at gøre en forskel for de børn og unge, der hver dag bliver udsat for ubehagelige oplevelser på nettet.
Kilde: Red Barnet