• Indsend nyhed
mandag 27. marts 2023
Aalborg Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
8. juli 2022
in Det sker, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Fredagsfest i Karolinelund: DJ SASH! + ItaloBrothers

Rap-kometerne Lamin og ICEKIID fuldender programmet til 50 Cent-koncert

 

To af Danmarks absolut varmeste rappere, Lamin og ICEKIID, tilføjes plakaten, når den amerikanske megastjerne 50 Cent indtager Musikkens Plads foran Musikkens Hus i Aalborg 21. august. 

Med hits som ’ErruDumEllaHvad’ og ’Hvor Fuck Er Min Drink’ lægger de to danske rappere ICEKIID og Lamin i øjeblikket scener ned landet over. Derfor er der lagt op til en stærk parade af nogle af de varmeste bangers i Danmark, når de to talentfulde rappere vil være en del af programmet til verdensstjernen 50 Cents brag af en koncert søndag den 21. august på Musikkens Plads i Aalborg.

– Når en af verdens største rappere gæster Aalborg, kræver det naturligvis et line-up med en vis tyngde. Derfor er vi stærkt begejstrede over at kunne præsentere både ICEKIID og Lamin, der er nogle af de mest aktuelle kunstnere i dansk rap lige nu, hvor de turnerer med nogle af de største hits på den danske rapscene, siger Andreas Mathew, som er Executive Producer i Musikkens Hus. 

Lamin optrådte senest på dette års Roskilde Festival, og det danske rap-stjernefrø modtog en femstjernet anmeldelse fra Soundvenue, da han ifølge det anerkendte musikmagasin trådte ind i ”hiphop-superligaen” med sin optræden.

ICEKIID, der har en lidt længere historik i det danske rapmiljø, har gjort sig særligt bemærket de sidste par år med sommerhittet ’ErruDumEllaHvad’, som blev den mest streamede sang i 2020. ICEKIID opnåede desuden med nummeret en placering i et af verdens største computerspil, FIFA21, og skrev historie med sin medvirken til spillets stjernespækkede soundtrack.

De to stjernefrø kommer således uden tvivl til at fyre op under en gedigen fest søndag den 21. august, inden 50 Cent entrerer den store scene på Musikkens Plads.

– Vi er overbeviste om, at Lamin og ICEKIID vil levere publikum på det helt rette sted, inden aftenens absolutte højdepunkt, 50 Cent, indtager Aalborgs havnefront. Og med det endelige line-up på plads er der for alvor lagt op til et brag af en aften på Musikkens Plads, lyder det fra Andreas Mathew. 

Billetter til koncerten kan købes på www.musikkenshus.dk.

Kilde: Musikkens Hus

 
 
 
 
Next Post
Aalborg Pride vender stærkt tilbage

Aalborg Pride vender stærkt tilbage

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.