• Indsend nyhed
tirsdag 17. marts 2026
Aalborg Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
9. april 2020
in 112
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Politiet kan nu forbyde ophold på bestemte steder i op til 7 dage!

 

Politiet har nu mulighed for at forbyde ophold på offentlige steder, hvis personer er for tæt på hinanden, og et påbud om at forlade stedet ikke skønnes at have effekt. Det nye forbud vil indgå som en overvejelse i politiets daglige coronaindsats – også i påsken, siger rigspolitichefen.

Efter Folketinget indførte midlertidige restriktioner for begrænse coronasmitte i Danmark og forbød forsamlinger af mere end 10 personer ude og inde, fik politiet samtidig mulighed for at påbyde forsamlede personer at forlade stedet.

Imidlertid har der nogle steder været udfordringer med, at politiet flere gange har måttet vende tilbage og udstede påbud samme sted. Derfor har Folketinget åbnet mulighed for, at politiet kan indføre et forbud i op til syv dage mod, at nogen opholder sig på et afgrænset offentligt sted, hvor personer typisk befinder sig tæt på hinanden, fx strande, pladser, veje og parker.

Forbuddet kan indføres, hvis politiet skønner, det er nødvendigt for at hindre smittefare på stedet, og at påbud på stedet ikke skønnes at være tilstrækkeligt.

“Et opholdsforbud er en ekstra mulighed for at stoppe smittefare et sted, hvor folk bliver ved at være for tæt på hinanden. Det vil typisk være efter de situationer, hvor vi flere gange har spredt forsamlingen med et påbud. Det er et nyt redskab i værktøjskassen, som vi vil bruge, hvis folk ikke forstår at følge reglerne”, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

Et opholdsforbud skal skiltes på stedet, og offentliggøres på coronasmitte.dk.

 

Fakta

Ophold i området kan herefter medføre bøde for alle, der opholder sig i området uanset antal. Det vil dog stadig være tilladt at passere igennem området, fx løbe tur, lufte hund m.v. Bøden er på 2.500 kroner og kan stige i gentagelsestilfælde.

Den nye regel fremgår af § 10 i ’bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19,’ som er udstedt i medfør af epidemiloven (Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme).

Reglen er indsat i forlængelse af to andre gældende regler i samme bekendtgørelse:

Dels § 1, som forbyder at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er til stede.

Og dels § 2, hvor politiet kan påbyde personer at forlade et sted, hvis der ifølge af § 2 befinder sig flere end 10 personer på et offentligt tilgængeligt sted på en sådan måde, at der efter politiets skøn er særlig fare for smitte med covid-19.

Forbud mod ophold kan alene udstedes for mindre, afgrænsede områder som fx parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og lufthavne, forretninger, indkøbscentre i åbningstiden, campingpladser.

Forbud kan ikke udstedes for større områder, f.eks. en bydel.

Kilde: politiet

 
 
 
 
 
Next Post

Åbning af dagtilbud og skoler: Vi skal sørge for at det bliver trygt for alle

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.