Gæster i tomt hus
Mellem 21. december og 30. marts har der været indbrudstyve forbi et hus på Kraghedevej i Tylstrup.
De er kommet ind på ukendt vis, men har fået tømt huset for de få værdier, der var tilbage.
Blandt andet er de sluppet af sted med en computer, forskellige billeder, højtalere, en bordgrill og forskellige smykker.
Har du set noget i ovenstående tidsrum? Så hører vi gerne fra dig på 114.
Lommetyv i Gaden
I weekenden 22.- 23. marts var en 35-årig mand forbi Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det var en lommetyv også. I løbet af byturen formåede tyven at komme tæt nok på manden til at kunne stjæle et Dankort fra anmelders lomme.
Undgå lommetyven
- Hold godt øje med din taske og mobil, når du er i byen.
- Pas godt på dine værdigenstande, når du går i byen.
- Hold godt øje med dine ting, når du rejser med bus eller tog.
På sightseeing i laden
En lade fik også besøg af ubudne gæster 31. marts.
Indbrudstyvene brækkede døren til laden op med en ukendt genstand, hvorefter de havde fri adgang til laden.
Noget kunne dog tyde på, at tyvene fik dårlig samvittighed eller på anden vis blev forstyrret.
De valgte nemlig ikke at gå ind i laden.
Tyvene efterlod dog en trailer, der vil blive afleveret tilbage til rette ejer.
Med hash i blodet og uden kørekort
Søndag aften 31. marts blev der smidt en beskrivelse af en mulig påvirket bilist ud til patruljer i nærheden af Nørresundby og Aalborg.
En patrulje kørende i Nørresundby så den formodede bilist på Forbindelsesvejen.
De fik derfor standset bilisten og tog en snak med den 18-årige bilist.
Han var påvirket af hash og havde desuden heller ikke noget kørekort.
Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand uden gyldigt kørekort.
En blodprøve på stationen skulle bekræfte betjentenes antagelser.
Med straksoverførsel i Aalborg
Torsdag aften 28. marts solgte en beboer på Herluf Trolles Gade i Aalborg sit Omega Speed Seamaster armbåndsur til en mand.
Køberen lavede en straks kontooverførsel til sælger og fik derefter uret udleveret.
Beløbet gik dog aldrig ind på sælgers konto.