• Indsend nyhed
søndag 1. oktober 2023
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
16. september 2019
in 112
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Politi: Uddrag fra døgnrapporten – Spritkørsel, påvirket kørsel og høj musik

 

Nørresundby E39 – påvirket kørsel resulterer i færdselsuheld


En 19-årig mand blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer lørdag den 14. september kl. 04:21. Nord for afkørslen til Høvejen i sydgående retning af E39 mistede den 19-årige mand herredømmet over sin personbil. Dette resulterede i, at han kørte i grøften. En ambulance ankom først til stedet efterfulgt af en patruljevogn, hvorefter manden blev kørt til hospitalet.

Manden var heldigvis uskadt, mens hans bil led mindre materielle skader. Ambulancepersonalet kunne dog konstatere, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

 

Støvring E45 – spritkørsel på motorvejen


Lørdag den 14. september kl. 05:17 blev en 26-årig kvinde sigtet og anholdt for spritkørsel. En betjent på vej til arbejde kørte bag ved den sigtede på motorvejen, hvor han fattede mistanke til spritkørsel. En patrulje standsede derefter den pågældende bilist på E45 i nærheden af Støvring. Ved en alkometertest blev det tydeligt, at den sigtedes promille var over de tilladte 0,5. Hun blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.

 

Aalborg C – spritkørsel på stjålet knallert


En 29-årig mand blev lørdag den 14. september kl. 02:40 sigtet og anholdt for spritkørsel, knallertkørsel uden hjem, knallert kørsel med passager og brugstyveri af knallert. En patrulje standsede knallerten på Nørregade i Aalborg C, da føreren af knallerten havde en medpassager, hvilket er ulovligt på en knallert.

Ved nærmere undersøgelse kunne patruljen yderligere konstatere, at føreren var påvirket af alkohol over de tilladte 0,5 promille. Desuden var knallerten startet uden nøgle, hvilket vidnede om brugstyveri af knallert. Føreren blev derfor sigtet og anholdt for ovenforstående.

 

Hvor stor er bøden for spritkørsel?

Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:

Vi antager, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.

Oven i det skal du gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.

Du kan læse mere om spirituskørsel her: sikkertrafik.dk/…/stop-spritkoersel

Aalborg Øst – musik til ulempe dæmpet af patrulje


En mand i 40’erne anmeldte søndag den 15. september kl. 00:00, at der blev spillet høj musik for åbne døre i et nærliggende fælleshus til gene for nabolaget. En patrulje blev derfor sendt til stedet, hvor en række unge mennesker holdte fest. De blev instrueret i at skrue ned for musikken. Der faldt derefter ro på i området.

Kilde: Nordjyllandspoliti.dk

 
 
Next Post

Vild med Pink Floyd? OPLEV ROGER WATERS' LÆNGE VENTEDE MUSIKFILM

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.