Aalborg Øst & Gandrup – spritbilister sigtet og anholdt
Flere bilister blev sigtet og anholdt for spritkørsel henover weekenden.
En bilist, en 46-årig mand, blev også sigtet og anholdt for spritkørsel lørdag den 21. september. Det skete kl. 10:03 på Skjernvej i Aalborg Øst. Ved et rutinetjek fattede en patrulje mistanke til, at den 46-årige mand var påvirket af spiritus. De udførte en alkometertest med manden, hvor de kunne se, at hans promille overgik de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.
En anden bilist, en 39-årig mand, blev også sigtet og anholdt for spritkørsel. Det skete fredag den 20. september kl. 16:51 på Houvej i Gandrup. Ved et rutinetjek fattede en patrulje også her mistanke til, at bilisten var påvirket af spiritus. Gennem en alkometertest blev det tydeligt, at hans promille overgik de tilladte 0,5 promille. Manden blev derfor også sigtet og anholdt for spritkørsel.
Hvornår må du køre bil efter en fest?
Det tager lang tid for leveren at nedbryde alkohol i kroppen, og du kan ikke speede processen op.
Her kan du læse et eksempel på forbrændingstider. Vi anbefaler, at du maksimalt drikker én genstand, hvis du skal køre hjem. Vælger du at feste igennem, anbefaler vi, at du tidligst kører bil igen om eftermiddagen næste dag.
Lad os regne på det: Vi antager, at du er en mand på 80 kg. Du er til fest og drikker:
- Velkomstdrink: 1 genstand.
- Forret: 2 genstande.
- Hovedret: 3 genstande.
- Dessert: 1 genstand.
- Kaffe: 1 genstand.
- Efter middagen og frem til natmad: 6 genstande.
- I alt: 14 genstande.
Forbrændingen går først rigtigt igang efter ca. 45 minutter. Herefter forbrænder du ca. 1 genstand for hver time og 15 minutter. Det betyder, at du fra kl. 19.45 til 03.00 (7,25 timer) forbrænder 5,8 genstande (7,25:1,25=5,8).
Kl. 8.00 næste morgen henter du rundstykker. Der er nu gået yderligere 5 timer, og du har forbrændt 4 genstande mere (5:1,25=4).
I alt har du altså forbrændt 9,8 genstande (5,8+4) kl. 8 om morgenen. Det svarer til, at du stadig har en promille på 0,93.
Hvor stor bliver din bøde så?
Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:
Lad os antage, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto) og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.
Oven i det skal du gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.
Læs mere om spritkørsel og straf her: sikkertrafik.dk/…/stop-spritkoersel
Nørresundby – bilist bl.a. sigtet og anholdt for brud på loven om euforiserende stoffer
Lørdag den 21. september kl. 02:35 blev en personbil bragt til standsning af en patrulje. Mens betjentene nærmede sig køretøjet kunne de se, at chaufføren forsøgte at skifte plads med en passager. Chaufføren, en 28-årig mand, indrømmede selv ved patruljens henvendelse, at han havde kørt bilen. Patruljen fattede desuden mistanke til, at chaufføren var under påvirkning af euforiserende stoffer, hvorved de foretog en sikkerhedsransagning af bilen og en narkometertest.
Ved ransagningen fandt de en mindre klump hash og en ulovlig kniv. Narkometertesten viste desuden, at manden var under påvirkning af euforiserende stoffer. Manden blev derfor sigtet og anholdt for brud på loven af euforiserende stoffer, besiddelse af ulovlig kniv såvel som kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
Svenstrup – indbrud i privat kontor
Mandag den 23. september kl. 00:20 blev et privat kontor udsat for indbrud i den sydlige del af Svenstrup. Indbrudstyven knuste en rude i en dør, hvorfra de fik adgang til bygningen. Der var spor af færden omkring indstigningsstedet. Blandt de stjålne genstande var to iMac computere. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem samme dør.
Har du set mistænkelig færden i forbindelse med sagen? Kontakt politiet på 114.
Undgå indbrud i din virksomhed – Erhvervsnabohjælp
Erhvervsnabohjælp kan hjælpe jer med at forebygge indbrud i jeres virksomhed. Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området.
Læs mere på: dkr.dk/…/erhvervsnabohjaelp/
Kilde: Npordjyllandspoliti.dk