En ny rapport fra DTU undersøger næringsstofindholdet i en række plantedrikke og sammenligner med mælkens naturlige indhold af næringsstoffer. Plantedrikke er ikke et ernæringsmæssigt ‘alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger’.
Det fastslår en ny rapport, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen, i følge en PRESSEMEDDELELSE fra DTU. I undersøgelsen har forskere fra DTU analyseret 75 prøver fra havredrik, sojadrik, risdrik og mandeldrik for næringsstoffer – herunder vitaminer og mineraler.
Af rapporten fremgår det, at sammensætningen af næringsstoffer i plantedrikke og mælk er meget forskellig, og at indholdet af mineraler og vitaminer generelt er lavere i plantedrikke end i mælk.
Undersøgelsen omfatter både rene plantedrikke og produkter, der er beriget med vitaminer og mineraler som fx calcium.
Forskellene i forhold til mælken kommer tydeligst til udtryk når man ser på de ikke-berigede plantedrikke. Fx er der 121 mg calcium pr. 100 g letmælk, mens der er mellem 5,3 mg (havre) og 14 mg (soja) i 100 g plantedrik. Hertil siger ernæringschef i Landbrug & Fødevarer/mejeri Merete Myrup:
”Mælk er naturligt rigt på calcium, som er et vigtigt mineral i forhold til opbygning og vedligeholdelse af knoglerne – det gælder især for børn og unge. Det skal forældrene være opmærksomme på, hvis de vil erstatte mælk med plantedrik.”
Også når det gælder indholdet af protein, som er vigtigt for at opbygge og styrke musklerne, er der forskel mellem mælk og plantedrikke. Mælk indeholder således 3,2 g protein pr. 100 g letmælk, mens sojadrik indeholder 3 g, mandeldrik 1 g og havredrik ligger i bunden med 0,6 g.
Efterligner mælk
Producenter af plantedrikke har i mange tilfælde forsøgt at efterligne mælkens indhold af næringsstoffer ved at tilsætte vitaminer og mineraler som fx calcium. DTU’s undersøgelse viser således, at berigede plantedrikke indeholder mellem 84 g og 105 g calcium pr. 100 g.
”Men selv når de er tilsat calcium, kommer de altså ikke op på siden af mælkens naturlige indhold af næringsstoffer. Derfor kan man ikke erstatte mælk med plantedrik i forholdet en-til-en,” fastslår Merete Myrup.
Som eksempel på en grundlæggende forskel på mælk og berigede plantedrikke nævner hun, at der i rapporten gøres opmærksom på, at plantedrikkene er rystet 10 gange inden prøveudtagningen.
”I mælk er næringsstofferne en naturlig del af råvaren. I de berigede plantedrikke er næringsstofferne tilsat og derfor kan man blive nødt til at ryste produktet grundigt, så fx den tilsatte calcium ikke bliver liggende på bunden af kartonen.”
Ingen negative konklusioner
De nye data fra DTU Fødevareinstituttet vil nu indgå i en opdatering af Fødevaredatabanken og vil blive
publiceret i Frida, Fødevareinstituttets offentlige fødevaredatabase.
”Det er virkelig dejligt, at en troværdig kilde som DTU har lavet analysen, så vi har fået opdateret vores viden om de forskellige plantedrikke, ikke mindst fordi der er tale om en voksende fødevaregruppe,” siger Merete Myrup.
Hun understreger, at rapporten ikke siger noget negativt om plantedrikke, eller at de er usunde.
Der er dog en enkelt undtagelse med risdrik, som indeholder uorganisk arsen, der er kræftfremkaldende. Fødevarestyrelsen fraråder derfor at give risdrik til børn, og anbefaler at voksne begrænser indtaget af risdrik.
Kort om undersøgelsen
- DTU Fødevareinstituttet har indsamlet i alt 75 prøver af ni plantedrikke og analyseret dem for indholdet af makro- og mikronæringsstoffer, herunder vitaminer, mineraler, sukkerarter og aminosyrer.
- Plantedrikkene er baseret på soja, ris, havre eller mandel; nogle af dem er tilsat mineraler og vitaminer.
- Undersøgelsen konkluderer:
- Plantedrikke er ikke et alternativ til mælk, da sammensætningen af næringsstoffer er meget forskellig.
- Generelt er indholdet af vitaminer lavere i plantedrikke end i mælk. For plantedrikke tilsat vitaminerne riboflavin, cobalamin og D2-vitamin er indholdet højere eller på niveau med mælk.
- Generelt har plantedrikke et lavere mineralindhold sammenlignet med mælk, når det handler om mineralerne calcium, fosfor, magnesium, zink, kalium og jod. Undtagelsen er sojadrik, som har et indhold af magnesium og zink på samme niveau, samtidig med et højere indhold af jern, kobber og mangan.
Artikel af Ulla Kjer, Mejeristyrelsen