Tørfisk vender tilbage til Blokhus Torv
På torsdag den 11. juli kan publikum glæde sig til fællessang og højt humør, når de lune drenge fra Tørfisk igen gæster Blokhus til de populære Musik på Torvet koncerter.
Trods kulde, regn og blæst, formåede ABBA CZ at sætte gang i en fest i gang på Blokhus Torv sidste torsdag. De gæster der var mødt op, sang og dansede sig til varmen denne halvkolde dag i juli.
Vejrudsigten ser heldigvis langt bedre ud for denne torsdag, når Thyborøn-gruppen Tørfisk gæster Torvet.
Tørfisk har tidligere besøgt Blokhus, dette i forbindelse med Sankt Hans på stranden, hvor de spillede for flere tusinde gæster. De er derfor en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme og exceptionelle repertoire som velkendte hist som ” VLTJ og Det lugter lidt af fisk”. Samtidig er Tørfisk-drengene dygtige musikere, som forstår at udnytte musikken sammen. Så kom forbi torvet og se eller gense de friske drenge, når de giver den gas til årets anden koncert på Torvet.
The Bats – Livemusik, der gør indtryk
Inden Tørfisk går på scenen, kommer The Bats og varmer op. The bats er fire dygtige og erfarne musikere, der udstråler et musikalsk overskud og ægte spilleglæde. The Bats mestrer kunsten at underholde og præsenterer musikken med en sans for timing og et flow, der skaber en stemning, der kan samle både det modne og det unge publikum til en fest, de ikke vil hjem fra. The Bats
spiller de absolut bedste danske og internationale hits fra både 80’erne, 90’erne og frem til i dag, hvor de har stor succes med at spille de nyeste hits. Der er lagt op til endnu en torsdag fyldt med god musik og god stemning, så kom forbi torvet og syng med på de velkendte sange.
Foruden de store torsdagskoncerter, kommer der også liv og lyd på scenen på Torvet i Blokhus hver søndag i højsæsonen. Denne søndag den 14/7 er det bandet Enjoy som gæster Torvet.
Enjoy’s repertoire spænder bredt og er typisk de kendte sange op gennem tiden fra 60’erne og frem til i dag – dvs. de rigtige ”ørehænger” fra de kendte bands eller solister. Så kom forbi Torvet torsdag og søndag i uge 28.
Kilde: Erhvervsforeningen Destination Blokhus