• Indsend nyhed
søndag 18. maj 2025
Aalborg Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Aalborg Avis
No Result
View All Result
Redaktionaf Redaktion
15. juli 2019
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

På Kunsten: Hjalte Ross + sexprofessor og live croquis-tegning

 

Kunsten inviterer igen til: 

Kunsten Summer Lounge: Hjalte Ross + sexprofessor Christian Graugaard

Onsdag d. 17. juli 2019
Kl. 16:00 – 20:30

Musik: Hjalte Ross

Smid dig på plænen, kig op i himlen og drøm dig væk i et akustisk, melodisk univers. Den blot 22-årige sanger/sangskriver Hjalte Ross fra Aalborg har allerede gjort sig gældende i musikbranchen. Han skal optræde på dette års Roskilde Festival – og han samarbejdede med Pink Floyds co-producer John Wood på albummet Embody fra 2018.  Hjalte Ross er både varm og inderlig, skrøbelig og introvert.

Talk: Sexprofessor Christian Graugaard

Krop, køn og sex er blevet en kampplads, et statement, et symbol på overskud og kontrol. Medielandskabet bugner af twerkende røve, maratonløbere og sixpacks, og skal man tro selvhjælpsbøgerne, er det livsvigtigt at dyrke energisk sex, til man fylder 100. Vi lever på godt og ondt i en præstationskultur – men skulle vi ikke bare slappe lidt af og leve stille og roligt med alle vores fejl og mangler? Hvad blev der af glæden ved at grine af sig selv og sin ufuldkommenhed? Er det ikke på høje tid at tilbageerobre stoltheden ved hængebryster og ølvom? At stå ved, at vi er mennesker og heldigvis er bygget til at mislykkes? Både i og uden for sengen.

Denne aften får vi besøg af forfatter, læge og sexologiprofessor på AAU, Christian Graugaard, der gør os klogere på perfektionskulturen og ser nærmere på kroppen, kønnet, kærligheden og seksualiteten før og nu. Og hvem ved – måske læser han også et digt eller to i aftensolens skær.

Oplev også

Kunsthal NORDs Kunstsatellitten og Kunstpionererne: I Kunsthal NORD har vi fokus på at sprede kunsten ud til Region Nordjylland, derfor tager vi kunsten ud af Kunsthallen og med til Kunsten Summer Lounge. Kunstsatellitten er en lille specialdesignet campingvogn fyldt med kunst, mini-workshops og god stemning. I området omkring Kunstsatellitten skaber vi et hyggeligt loungeområde, hvor man kan tage en slapper og gå på opdagelse i kunsten!

 

Synes du det er spændende at iværksætte kulturelle projekter og vil du gøre nutidskunsten til en del af din hverdag? Vi søger unge 18-29 årige til Kunstpionererne, en deltidsuddannelse med fokus på formidling og udbredelse af samtidskunst. Kom forbi Kunstsatellitten og snak med os om, hvordan du kan komme i gang med at udvikle dine evner indenfor kunstformidling og projektkoordinering.

 

Live croquis-tegning og kropskærlighed

Appelsinhud, vom og vildtvoksende hår på tissekonen. Kropsaktivist Regina Fjendbo viser hele moletjavsen frem med stor kærlighed til den helt normale, uperfekte krop.

Du har samtidig mulighed for at tegne alle de flotte deller og knuselskelige kurver, når Regina er nøgenmodel, og en kunstner hjælper dig med at få blyanten til at makke ret.
Heads up: Regina går nøgen rundt og hyggesnakker med dem, der har lyst. Hvis det gør dig utilpas eller alt for genert, så opfordrer vi dig til at undgå Skulpturparken denne aften.

Program denne onsdag

Kl. 16.00 Baren åbner. DJ TWA sætter lyd til sommeren
Kunsthal NORD med Kunstsatellitten
Café Aalto åbner for servering af mad
Kl. 17.00 Talk: Sexprofessor Christian Graugaard
Workshop: Kreativitariums familieværksted
Pop-up: Live croquis-tegning med Regina Fjendbo
Kl. 18.15 Pop-up: Guidet tur i Skulpturparken med Kunstens Kreativitarium
Kl. 19.00 Musik: Hjalte Ross
Kl. 20.30 Tak for i aften. Vi ses i næste uge!

Praktisk information

  • Du har fri adgang, når museumsentreen er betalt – derfor er det gratis for medlemmer af Klub Kunsten + Utzon.
  • Vi beder om, at vores gæster støtter Kunstens café, og det er derfor ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer.

 

Kilde: Kunsten

 
 
Next Post

Fjordmarathon 2019

Aalborg Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Aalborg Avis
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Køb annoncering på Aalborg Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.